Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, et skibsfinansieringsinstitut og fondsmæglerselskaber § 11
Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, et skibsfinansieringsinstitut og fondsmæglerselskaber.
Bekendtgørelse nr. 536 af 11. juni 2026I medfør af § 71 a, stk. 4 , § 71 b, stk. 6 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 16. april 2026, § 98, stk. 4 , § 99, stk. 6 , og § 270, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og aktiviteter , jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 26. april 2026, og § 5, stk. 2 , og § 14, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut , jf. lovbekendtgørelse nr. 1542 af 18. november 2025, og § 7 og § 52, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 668 af 1. juni 2023 om et skibsfinansieringsinstitut fastsættes og fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 44 af 19. januar 2015 om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet:
§ 11
Indsendelse og opdatering af genopretningsplan
Virksomheder, der er udpeget som systemisk vigtige, skal årligt indsende genopretningsplanen til Finanstilsynet senest den 1. oktober, jf. dog stk. 5 .
Stk 2. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2 , skal årligt indsende genopretningsplanen til Finanstilsynet senest den 1. november, jf. dog stk. 5 .
Stk 3. Pengeinstitutter omfattet af § 2, stk. 3 , skal indsende genopretningsplanen til Finanstilsynet senest den 1. november 2028, jf. dog stk. 5 . Herefter skal pengeinstitutterne indsende genopretningsplanen hvert tredje år. Genopretningsplanen skal være Finanstilsynet i hænde senest den 1. november i det pågældende år, jf. dog stk. 5 .
Stk 4. Pengeinstitutter med en balance på 2 mia. kr., eller derunder, jf. § 2, stk. 4 , og fondsmæglerselskaber, jf. § 2, stk. 5 , skal indsende genopretningsplanen til Finanstilsynet, når virksomheden opdaterer genopretningsplanen.
Stk 5. Virksomheder, der er udpeget som systemisk vigtige og virksomheder omfattet af § 2, stk. 2 og 3 skal, ud over de i stk. 1-3 anførte tidspunkter, opdatere og indsende genopretningsplanen til Finanstilsynet, hvis der sker ændringer af virksomhedens forretningsaktiviteter, finansielle situation, retlige eller organisatoriske struktur, der har væsentlig betydning for genopretningsplanen, eller hvis situationen i øvrigt nødvendiggør en ændring af denne. Pengeinstitutter omfattet af stk. 3 , som har indsendt genopretningsplanen i henhold til 1. pkt. skal indsende næste genopretningsplan senest den 1. november i det tredje år efter denne indsendelse.
Stk 6. Finanstilsynet kan beslutte, at en genopretningsplan skal opdateres og indsendes til Finanstilsynet oftere end angivet i stk. 1-3 , hvis Finanstilsynet finder det nødvendigt.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her