Bekendtgørelse om gasser til medicinsk brug § 20
Bekendtgørelse om gasser til medicinsk brug.
Bekendtgørelse nr. 1318 af 27. november 2007, som ændret ved bekendtgørelse nr. 847 af 19. august 2008 og bekendtgørelse nr. 2452 af 14. december 2021I medfør af § 39 a , § 39 b , § 43 a , § 57 , § 60, stk. 5 , § 84, stk. 1 , og § 104, stk. 3, i lov om lægemidler , jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 16. januar 2018, som senest ændret ved lov nr. 2393 af 14. december 2021, og i medfør af § 38, stk. 1 , og § 42, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 3. Detailforhandling af gasser til medicinsk brug
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 20
En bestillingsseddel på en gas til medicinsk brug til mennesker, skal udformes i overensstemmelse med modellen i bilag 1. Bestillingssedlen skal være tydeligt affattet og indeholde følgende oplysninger:
1) dato for udstedelse,
2) den ordinerende læges eller tandlæges håndskrevne underskrift, jf. dog stk. 4 ,
3) påtrykte eller påstemplede oplysninger om den ordinerende læges eller tandlæges navn, adresse og telefonnummer,
4) den ordinerende læges eller tandlæges ydernummer eller for lægens vedkommende: sygehusafdelingskode,
5) den ordinerende læges eller tandlæges autorisations-ID,
6) navnet på den ordinerede gas, styrke og mængde,
7) navn, adresse og CPR-nr. på den person gassen ordineres til, og
8) indikation, dosering og eventuelt relevant anvendelsesmåde.
Stk 2. En bestillingsseddel på en gas til medicinsk brug til den ordinerende læges eller tandlæges eget brug, skal indeholde påtegningen: »Til eget brug«. Bestillingssedlen skal desuden indeholde de oplysninger, der fremgår af stk. 1, nr. 1-6 .
Stk 3. En bestillingsseddel på en gas til medicinsk brug til brug i den ordinerende læges eller tandlæges praksis, skal indeholde påtegningen: »Til brug i praksis«. Bestillingssedlen skal desuden indeholde de oplysninger, der fremgår af stk. 1, nr. 1-6 .
Stk 4. Den ordinerende læges eller tandlæges håndskrevne underskrift kan undlades på elektroniske bestillingssedler.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her