Bekendtgørelse om Garantiformuens dækning af indskydere og investorer § 27
Bekendtgørelse om Garantiformuens dækning af indskydere og investorer.
Bekendtgørelse nr. 820 af 3. juli 2015, som ændret ved bekendtgørelse nr. 435 af 2. maj 2018 og bekendtgørelse nr. 518 af 17. maj 2018I medfør af § 9, stk. 7 , § 15, stk. 3 , og § 16, stk. 6, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning , jf. lovbekendtgørelse nr. 1271 af 4. november 2013, som ændret ved lov nr. 334 af 31. marts 2015, fastsættes:
§ 27
Overgangsbestemmelser
For indskud, som pr. den 31. maj 2015 indestår på børneopsparinger i henhold til lov, uddannelsesopsparingskonti i henhold til lov, skifteretskonti vedrørende dødsbo under offentligt skifte og deponeringskonti i henhold til deponeringsloven, yder Garantiformuen fuld dækning indtil indskuddets udbetaling.
Stk 2. For indskud, som pr. den 31. maj 2015 indestår på en etableringskonto i henhold til lov, yder Garantiformuen fuld dækning for det indestående beløb, indtil pengeinstituttet skal foretage udbetaling, jf. § 5, stk. 1, i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto . Dækningen nedsættes med det udbetalte beløb.
Stk 3. For betroede midler, som pr. den 31. maj 2015 indestår på advokaters klientkonti i henhold til lov, yder Garantiformuen fuld dækning for de betroede midler indtil det tidspunkt, hvor de betroede midler udbetales eller overføres til den berettigede indskyder eller i overensstemmelse med den berettigede indskyders anvisninger.
Stk 4. For indskud, som pr. den 31. maj 2015 bliver forvaltet i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til værgemålslovens kapitel 5 , yder Garantiformuen fuld dækning for det indestående beløb ind til værgemålets ophør.
Stk 5. For indskud, som pr. den 31. maj 2015 bliver forvaltet i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til §§ 54 og 61 i arveloven , yder Garantiformuen fuld dækning for det indestående beløb ind til båndlæggelsens ophør.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her