Bekendtgørelse om Garantiformuens dækning af indskydere og investorer § 15
Bekendtgørelse om Garantiformuens dækning af indskydere og investorer.
Bekendtgørelse nr. 820 af 3. juli 2015, som ændret ved bekendtgørelse nr. 435 af 2. maj 2018 og bekendtgørelse nr. 518 af 17. maj 2018I medfør af § 9, stk. 7 , § 15, stk. 3 , og § 16, stk. 6, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning , jf. lovbekendtgørelse nr. 1271 af 4. november 2013, som ændret ved lov nr. 334 af 31. marts 2015, fastsættes:
§ 15
Den i § 14 omhandlede information skal som minimum indeholde oplysninger om
1) hvilken eller hvilke indskyder- og investorgarantiordninger de dækkede aktiver er dækket af,
2) dækningens omfang,
3) beregning af det dækkede beløb,
4) særlige indlånsformer, som er sikret særlig dækning,
5) indlån, kontante midler eller andre produkter, som ikke er omfattet af ordningen,
6) værdipapirer, der ikke er omfattet af ordningen, og
7) hvorledes en indskyder eller investor skal forholde sig, hvis der skal ske udbetaling fra Garantiformuen.
Stk 2. Hvis et institut har tilsluttet sig Garantiformuen som supplement til den dækning, der ydes af instituttets hjemlands garantiordning, jf. § 1, stk. 1, nr. 6 , skal dette oplyses. Tilsvarende gælder, hvis dækningen af indskud i de i § 1, stk. 3 , nævnte filialer svarer til den dækning, der ydes af Garantiformuen, men er lavere end den dækning, der ydes i hjemlandet.
Stk 3. Hvis et institut meddeler Garantiformuen, at instituttet ønsker at udtræde af Garantiformuen, eller hvis instituttet ekskluderes fra Garantiformuen, skal hver enkelt indskyder og investor i det pågældende institut senest en måned inden udtrædelsen eller eksklusionen have skriftlig oplysning herom, samt om hvilke konsekvenser instituttets fravalg eller eksklusion har for indskyderen og investoren.
Stk 4. Den i stk. 1-3 omhandlede information skal være let forståelig, og skal som minimum affattes på dansk eller et andet sprog, som er aftalt imellem indskyderen og instituttet.
Stk 5. Den i stk. 1 og 2 omhandlede information må ikke anvendes i reklameøjemed.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her