Bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema § 1
Bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema.
Bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018, som ændret ved bekendtgørelse nr. 166 af 28. februar 2020I medfør af § 8, stk. 1, i skattekontrolloven , lov nr. 1535 af 19. december 2017, fastsættes:
§ 1
Fysiske personer modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema med de undtagelser, som følger af stk. 2 og 3 .
Stk 2. Fysiske personer modtager ikke en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, hvis de for indkomståret forventes at skulle give Skatteforvaltningen oplysninger om
1) selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. dog § 2 ,
2) indkomst fra udlandet, jf. dog § 3 ,
3) ejendom i udlandet, jf. dog § 3 ,
4) indkomster, der helt eller delvist er fritaget for indeholdelse af dansk skat, medmindre fritagelsen angår indeholdelse i dansk pension, eller
5) indkomster, der optjenes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført uden for landet, og for hvilke der gives nedslag i skatteberegningen efter en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning eller efter danske regler.
Stk 3. Fysiske personer modtager ikke en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, hvis
1) de har været både fuldt og begrænset skattepligtige i løbet af indkomståret,
2) de er fuldt skattepligtige her til landet og samtidig er skattemæssigt hjemmehørende i et andet land,
3) de anvender forskudt indkomstår,
4) de er omfattet af skattekontrollovens § 8, stk. 2 , eller
5) de anmoder Skatteforvaltningen om at få tilsendt et oplysningsskema i stedet for en årsopgørelse, jf. skattekontrollovens § 8, stk. 3 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her