Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 5
Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19.
Bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar 2021I medfør af § 3 , § 8, stk. 1 og 4 , og § 9 i lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og § 56, stk. 2 , og § 56 a i lov om hold af dyr , jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2020, som ændret ved lov nr. 2185 af 29. december 2020 fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
§ 5
Afgivelse af erklæringer
Tildeling og udbetaling af forskud på erstatning og udbetaling af tempobonus efter §§ 2 og 3 forudsætter, at besætningsejeren erklærer:
1) At besætningsejerens virksomhed er en SMV (mikrovirksomhed, lille eller mellemstor virksomhed), som defineret i bilag I til forordning nr. 702/2014.
2) At besætningsejerens virksomhed har efterkommet eventuelle tilbagebetalingspåbud udstedt af Europa-Kommissionen i en eller flere afgørelser, hvor statsstøtte ydet af de danske myndigheder er fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked.
Stk 2. Tildeling og udbetaling af forskud på erstatning efter § 2 forudsætter endvidere, at besætningsejeren erklærer:
1) At besætningsejerens virksomhed ikke har fået eller agter at få dækning for samme omkostninger fra anden side, herunder ved betalinger modtaget under andre nationale eller EU-foranstaltninger eller forsikringer.
2) At besætningsejerens virksomhed ikke allerede var kriseramt som defineret i artikel 2, stk. 14, i forordning nr. 702/2014, pr. den 31. december 2019.
Stk 3. Hvis besætningsejeren ikke kan afgive erklæringer som nævnt i stk. 1 , eller stk. 2, nr. 2 , kan Fødevarestyrelsen tildele og udbetale forskud på erstatning og udbetale tempobonus, såfremt dette på anden vis kan ske inden for rammerne af EU-statsstøttereglerne.
Stk 4. Tildeling og udbetaling af tempobonus efter § 3 forudsætter, at besætningsejeren erklærer, at besætningsejeren har medvirket til gennemførelse af aflivningen af sin besætning.
Stk 5. Besætningsejeren skal afgive de i stk. 1 , 2 og 4 nævnte erklæringer til Fødevarestyrelsen ved anvendelse af blanketten ”Erklæring til brug for tildeling af erstatning, kompensation og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19” på virk.dk eller på Fødevarestyrelsens hjemmeside (www.fvst.dk).
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her