Bekendtgørelse om forsikringsformidleres, genforsikringsformidleres og accessoriske forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler § 13
Bekendtgørelse om forsikringsformidleres, genforsikringsformidleres og accessoriske forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler.
Bekendtgørelse nr. 1016 af 30. august 2024I medfør af § 3, stk. 6 , og § 42, stk. 7, i lov om forsikringsformidling , jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 21. juni 2024, fastsættes:
§ 13
Garantistillelse for betroede midler
Det er en betingelse for, at en formidler kan modtage betroede midler, at der foreligger en erklæring fra et forsikringsselskab eller et pengeinstitut (garantistiller) om,
1) at garantistiller som selvskyldner indestår for krav på betaling af betroede midler, som kan rettes mod formidleren som led i dennes udøvelse af forsikringsformidling,
2) at garantistillelsen efter sit indhold giver den sikrede et direkte krav mod garantistiller,
3) at garantistillelsen skal dække krav, som vedrører betroede midler fra og med den dato, garantien træder i kraft, og indtil den bringes til ophør (garantiperioden), jf. § 16 , og
4) at garantistillelsen ikke er underkastet andre begrænsninger end dem, der er tilladt efter denne bekendtgørelse.
Stk 2. Er garantistillelsen for den enkelte formidler etableret som led i en kollektiv ordning omfattende flere virksomheder, kan garantistiller være en selvstændig fond eller forening, hvis fondens eller foreningens tilsagn er således afdækket, at der efter en konkret vurdering foretaget af Finanstilsynet til hver en tid findes at foreligge en tilsvarende sikkerhed som efter stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her