Bekendtgørelse om forretningsorden for Politiklagerådet § 9
Bekendtgørelse om forretningsorden for Politiklagerådet.
Bekendtgørelse nr. 1011 af 8. juli 2025I medfør af § 118 e i lov om rettens pleje , jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024, fastsættes:
§ 9
Politiklagerådet behandler og træffer afgørelse i de overordnede ledelses- og ansvarsmæssige spørgsmål, der følger af retsplejelovens § 118 b .
Stk 2. Politiklagerådet behandler følgende vedrørende Bevismiddeltilsynet:
1) udvælgelse af tematiske tilsyn,
2) vurderinger, henstillinger og anbefalinger, der udarbejdes i forbindelse med tematiske tilsyn, i hvilken forbindelse Politiklagerådet kan gøre brug af den ekspertbistand, som Bevismiddeltilsynet antager,
3) orienteringssager, herunder hvorvidt en orienteringssag medfører, at der bør iværksættes et tilsyn,
4) vurderinger, henstillinger og anbefalinger, som udarbejdes i forbindelse med orienteringssager, og
5) øvrige emner og sager, som direktøren vælger at forelægge Politiklagerådet.
Stk 3. Politiklagerådet behandler og træffer afgørelse i følgende sager, der er omfattet af Politiklagemyndighedens kompetence efter retsplejelovens § 118, stk. 2 , jf. kapitel 93 b og 93 c :
1) sager af principiel karakter,
2) sager af betydelig almen interesse,
3) sager eller sagskategorier, der af andre særlige grunde, herunder med henblik på at fastlægge Politiklagemyndighedens praksis, findes at burde afgøres af Politiklagerådet, og
4) sager, som direktøren vælger at forelægge for Politiklagerådet.
Stk 4. Ethvert medlem kan anmode om, at en sag eller et emne antages til behandling i Politiklagerådet.
Stk 5. Politiklagerådet kan bemyndige formanden til, i nærmere bestemt omfang, at træffe afgørelse i spørgsmål eller sager, omfattet af stk. 1-3 .
Stk 6. Direktøren, eller den direktøren bemyndiger hertil, træffer afgørelse i sager, som ikke behandles af Politiklagerådet eller formanden i medfør af stk. 2-5 .
Stk 7. I tilfælde, hvor afgørelse af et spørgsmål eller en sag, der er omfattet af stk. 2-3 , ikke kan afvente indkaldelse af Politiklagerådet, træffer direktøren afgørelse efter forhandling med Politiklagerådets formand.
Stk 8. Afgørelser, der træffes i medfør af bestemmelsen i stk. 7 , forelægges snarest muligt for Politiklagerådet.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her