Bekendtgørelse om forretningsorden for børne- og ungeudvalgene § 1

Bekendtgørelse om forretningsorden for børne- og ungeudvalgene.

Bekendtgørelse nr. 1249 af 29. oktober 2025

I medfør af § 21, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

, jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 2. april 2025, fastsættes:

§ 1

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Medlemmer og stedfortrædere i børne og ungeudvalget

Børne- og ungeudvalget, jf. § 18

og § 19, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område , nedsættes af kommunalbestyrelsen på kommunalbestyrelsens konstituerende møde efter kommunalvalget med virkning fra kommunalbestyrelsens nye funktionsperiode.

Stk 2. Kommunalbestyrelsens valg af medlemmer og stedfortrædere og Familieretshusets udpegning af de pædagogisk-psykologisk sagkyndige og stedfortrædere følger den kommunale valgperiode, jf. dog stk. 4-6

.

Stk 3. Stedfortrædere for de medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen, jf. § 19, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

, vælges af de valggrupper i kommunalbestyrelsen, der har udpeget medlemmerne. Er der valgt eller udpeget mere end en stedfortræder for hvert medlem, udpeges disse som 2. eller 3. stedfortræder og indkaldes som udgangspunkt i denne rækkefølge til det enkelte møde.

Stk 4. Ved et medlems fravær fra børne- og ungeudvalget ud over 12 uger, herunder forventet fravær i form af sygdom, barsel eller lignende indtræder stedfortræderen midlertidigt som medlem af udvalget. I kommuner, hvor der er flere stedfortrædere for et medlem, indtræder 1. stedfortræder midlertidigt for medlemmet.

Stk 5. Ved en stedfortræders indtræden som medlem jf. stk. 4

, eller fravær fra børne- og ungeudvalget ud over 12 uger, herunder forventet fravær i form af sygdom, barsel eller lignende, vælger eller udpeger den relevante myndighed en midlertidig stedfortræder efter samme regler, som gælder for valg af stedfortrædere, jf. § 19, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område . Skal der efter 1. pkt. udpeges en midlertidig sagkyndig stedfortræder, kan Familieretshuset beslutte, at et allerede udpeget sagkyndigt medlem eller en allerede udpeget stedfortræder i en anden kommune udpeges.

Stk 6. Udtræder et medlem af udvalget, vælges eller udpeges herefter et nyt medlem efter de samme regler, som gælder for det medlem, der udtræder, jf. § 19 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

. Tilsvarende gælder, hvis en stedfortræder ophører som stedfortræder. Skal der efter 1. eller 2. pkt. udpeges et nyt sagkyndigt medlem eller en ny sagkyndig stedfortræder, jf. § 19, stk. 1, nr. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område , kan Familieretshuset beslutte, at et allerede udpeget sagkyndigt medlem eller en allerede udpeget sagkyndig stedfortræder fra en anden kommune udpeges.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her