Bekendtgørelse om fondsferiedage kapitel 2
Bekendtgørelse om fondsferiedage.
Bekendtgørelse nr. 1177 af 24. juli 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 2173 af 17. december 2020I medfør af § 24 og § 28, stk. 6, i lov om forvaltning og administration af feriemidler , jf. lov nr. 58 af 30. januar 2018, og § 48 a, stk. 4, i lov om ferie , jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, fastsættes:
Kapitel 2. Fondens behandling, indhentning af oplysninger og meddelelse af afgørelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 6
Fonden kan foretage automatiseret behandling og afgørelse af lønmodtagers ansøgning på grundlag af oplysninger indhentet fra indkomstregistret, eller udtage ansøgningen til manuel behandling.
Stk 2. Til brug for administrationen har fonden terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 20, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler .
Stk 3. Fonden kan udtage ansøgninger og afgørelser til kontrol af de forhold, som lønmodtager efter § 2, stk. 2 , har afgivet erklæring om.
Stk 4. Fonden kan pålægge lønmodtager at indsende yderligere oplysninger til brug for behandling af lønmodtagers ansøgning og til kontrol efter stk. 3 .
Stk 5. Fonden kan anmode lønmodtagers arbejdsgiver om at bekræfte de af lønmodtager efter § 3, stk. 4 , eller § 6, stk. 4 , afgivne oplysninger.
Stk 6. Hvis fonden ikke modtager oplysninger efter stk. 4 , inden for den frist fonden fastsætter, kan fonden afslå at behandle ansøgningen.
Stk 7. Hvis fonden ikke modtager bekræftelse efter stk. 5 , inden for den frist fonden fastsætter, kan fonden i situationer omfattet af § 11, stk. 1 , afslå at behandle ansøgningen.
Stk 8. Fonden træffer afgørelse om ret til udbetaling af feriebetaling til afholdelse af fondsferiedage på grundlag af oplysninger modtaget efter stk. 4-5 , samt § 3, stk. 4 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her