Bekendtgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler ved en ansøgningsrunde i 2020 kapitel 5
Bekendtgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler ved en ansøgningsrunde i 2020.
Bekendtgørelse nr. 1116 af 24. juni 2022I medfør af § 17 a, stk. 10, i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler , som ændret ved lov nr. 1223 af 21. august 2020 og lov nr. 465 af 20. marts 2021, fastsættes:
Kapitel 5. Fondens afgørelse om tilbagebetaling af førtidigt udbetalte feriemidler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 14
Efter fondens underretning af arbejdsgiver og lønmodtager om de indberettede tilgodehavende feriemidler, jf. § 4, stk. 1 , i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, sammenstiller fonden de førtidigt udbetalte feriemidler efter § 13 med de indberettede tilgodehavende feriemidler.
Stk 2. I de tilfælde hvor sammenstilling efter stk. 1 viser, at de førtidigt udbetalte feriemidler overstiger de indberettede tilgodehavende feriemidler efter § 3, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler , kan fonden kræve udbetalte feriemidler, som modtageren ikke har krav på tilbagebetalt efter § 17 a, stk. 7, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler .
Stk 3. Samtidig med sammenstilling efter stk. 1 kontrollerer fonden på baggrund af tilgængelige oplysninger om bl.a. modtagers identitet, modtagers ansættelsesforhold og anden involvering i virksomhed, indkomstoplysninger m.v., om modtager havde krav på førtidig udbetaling af feriemidler.
Stk 4. Fonden kan kræve førtidigt udbetalte feriemidler, som modtageren ikke har krav på, tilbagebetalt.
Stk 5. Fondens kontrol efter stk. 1 og 3 gentages, når der sker efterfølgende indberetning af tilgodehavende feriemidler, der medfører en reduktion af det beløb, de tilgodehavende feriemidler tidligere er indberettet med.
Stk 6. Udbetalte feriemidler som modtageren ikke har krav på, jf. stk. 2 og 4 , kræves ikke tilbagebetalt, hvis beløbet ikke overstiger 100 kr. efter beskatning. Ved vurdering af feriemidler som modtageren ikke har krav på, kan et beløb, der ikke tidligere er beskattet, omregnes til et beløb efter beskatning ved anvendelse af den skattesats, der blev anvendt ved seneste udbetaling.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her