Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 87
Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl..
Bekendtgørelse nr. 658 af 23. juni 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1336 af 20. november 2025 og bekendtgørelse nr. 345 af 25. februar 2026I medfør af § 188, stk. 3 , § 192 , § 196 , § 341, stk. 4 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024, § 131, stk. 6 , og § 190, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 1. marts 2024, og § 157, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter , jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024, fastsættes:
Afsnit II Årsrapporten
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 3. Indregning og måling
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 87
Virksomheden skal indregne følgende i en separat opgørelse i forlængelse af resultatopgørelsen benævnt »anden totalindkomst«:
1) Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi og tilbageførsler af sådanne stigninger, jf. § 67, stk. 3 og 4 .
2) Valutakursforskelle, der er fremkommet ved omregning af transaktioner og balanceposter, herunder goodwill, i en enhed med en funktionel valuta, der afviger fra præsentationsvalutaen, jf. § 46, stk. 8 .
3) Værdiændringer for aktiver til dagsværdi gennem anden totalindkomst, jf. § 53, stk. 2 , der efter § 86, stk. 4 , skal indregnes i anden totalindkomst.
4) Den del af ændringer i dagsværdien af finansielle forpligtelser, der skyldes ændringer i egen kreditrisiko, jf. § 54, stk. 3 .
5) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremtidige betalingsstrømme, jf. § 80 .
6) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker valutakursrisikoen på en investering i en udenlandsk enhed, jf. § 81 .
7) Ændringer, der er en følge af genmåling af nettoforpligtelsernes størrelse, jf. § 75, stk. 2 .
Stk 2. Virksomheden skal for hver post i anden totalindkomst anføre den tilhørende skattemæssige effekt enten direkte i anden totalindkomst eller i en note.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her