Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 86
Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl..
Bekendtgørelse nr. 658 af 23. juni 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1336 af 20. november 2025 og bekendtgørelse nr. 345 af 25. februar 2026I medfør af § 188, stk. 3 , § 192 , § 196 , § 341, stk. 4 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024, § 131, stk. 6 , og § 190, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 1. marts 2024, og § 157, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter , jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024, fastsættes:
Afsnit II Årsrapporten
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 3. Indregning og måling
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 86
Virksomheden skal indregne alle indtægter i takt med, at de indtjenes, og alle omkostninger i takt med, at de påføres virksomheden i resultatopgørelsen. Virksomheden skal indregne alle værdireguleringer, afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsler af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, i resultatopgørelsen, jf. dog § 87 .
Stk 2. Virksomheden skal, for aktiver omfattet af § 57, stk. 2 eller 3 , indregne renteindtægter i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det kontraktmæssigt udestående beløb.
Stk 3. Virksomheden skal, for aktiver omfattet af § 58, stk. 3 , indregne renteindtægter i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det nedskrevne beløb.
Stk 4. Virksomheden skal for aktiver, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst, jf. § 53, stk. 2 , indregne renteindtægter og forventede kredittab i resultatopgørelsen i overensstemmelse med de regler, der gælder for aktiver omfattet af § 53, stk. 1 , jf. stk. 2 og 3 samt § 40 . Virksomheden skal indregne den resterende værdiregulering til dagsværdi, bortset fra valutakursregulering, som indregnes i anden totalindkomst. Virksomheden skal indregne den akkumulerede værdiregulering, der er indregnet i anden totalindkomst, i resultatopgørelsen, når aktivet ophører med at være indregnet i balancen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her