Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 56
Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl..
Bekendtgørelse nr. 658 af 23. juni 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1336 af 20. november 2025 og bekendtgørelse nr. 345 af 25. februar 2026I medfør af § 188, stk. 3 , § 192 , § 196 , § 341, stk. 4 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024, § 131, stk. 6 , og § 190, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 1. marts 2024, og § 157, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter , jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024, fastsættes:
Afsnit II Årsrapporten
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 3. Indregning og måling
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 56
Virksomheden skal foretage nedskrivninger for forventede kredittab for finansielle aktiver omfattet af § 53, stk. 1 , der udgør forskellen mellem nutidsværdien af de kontraktmæssige betalinger og et beløb, der afspejler.
1) en sandsynlighedsvægtning, foretaget ud fra en neutral vurdering, af en række mulige forløb med hensyn til forventede betalinger,
2) den tidsmæssige påvirkning af værdien af penge og
3) information, som er rimelig og egnet til at understøtte vurderinger om aktivernes kreditrisiko, og som virksomheden har adgang til på balancedagen uden urimelige omkostninger eller indsats, om tidligere indtrufne begivenheder, aktuelle forhold og prognoser om fremtidige økonomiske forhold.
Stk 2. Virksomheden skal ved første indregning anvende det finansielle aktivs effektive rentesats, ved opgørelsen af den tidsmæssige påvirkning af værdien af penge. Virksomheden skal anvende den aktuelle effektive rentesats for variabelt forrentede aktiver.
Stk 3. Virksomheden skal med de betalinger, der indgår i vurderingen efter stk. 1 , indbefatte betalinger i forbindelse med overtagelse og salg af sikkerheder, når forløbet indebærer, at en overtagelse og salg af sikkerheder vil finde sted.
Stk 4. Virksomheden skal foretage nedskrivninger for forventede kredittab efter §§ 57 og 58 samt bilag 10.
Stk 5. Virksomheden skal etablere en systematisk, dokumenteret proces for validering af de metoder, der anvendes ved opgørelse af forventede kredittab, jf. bilag 11.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her