Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 120
Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl..
Bekendtgørelse nr. 658 af 23. juni 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1336 af 20. november 2025 og bekendtgørelse nr. 345 af 25. februar 2026I medfør af § 188, stk. 3 , § 192 , § 196 , § 341, stk. 4 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024, § 131, stk. 6 , og § 190, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 1. marts 2024, og § 157, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter , jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024, fastsættes:
Afsnit II Årsrapporten
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 4. Noteoplysninger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 120
Nedskrivninger på fordringer m.v.
Virksomheden skal oplyse sin praksis for styring af kreditrisici og hvorledes denne er forbundet med indregning og måling af forventede kredittab, desuden skal virksomheden oplyse følgende:
1) Hvorledes virksomheden vurderer, om kreditrisikoen er steget betydeligt siden første indregning, jf. § 57, stk. 1 .
2) Hvordan lav kreditrisiko er fastsat og i hvilke kategorier af aktiver, der indgår aktiver med lav kreditrisiko, jf. § 57, stk. 1 .
3) Hvilke definitioner på misligholdelse, virksomheden har anvendt og begrundelser herfor.
4) Hvordan aktiverne er grupperet, når der er foretaget gruppevis vurdering, jf. § 57, stk. 1 .
5) Hvordan virksomheden har vurderet, at et aktiv er kreditforringet, jf. § 58 .
6) Om virksomhedens praksis for at fjerne aktiver fra balancen, jf. § 59 , herunder hvilke indikatorer, der er anvendt ved vurderingen af, at der ikke længere er rimelige forventninger om hel eller delvis dækning og om virksomhedens praksis med hensyn til fortsatte inddrivelsesbestræbelser efter, at aktiverne er fjernet fra balancen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her