Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 116
Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl..
Bekendtgørelse nr. 658 af 23. juni 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1336 af 20. november 2025 og bekendtgørelse nr. 345 af 25. februar 2026I medfør af § 188, stk. 3 , § 192 , § 196 , § 341, stk. 4 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024, § 131, stk. 6 , og § 190, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 1. marts 2024, og § 157, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter , jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024, fastsættes:
Afsnit II Årsrapporten
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 4. Noteoplysninger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 116
En virksomhed, som måler finansielle forpligtelser til dagsværdi i medfør af § 54, stk. 2, nr. 3 eller 4 , jf. § 61 stk. 1 og 2 , skal oplyse ændringen i perioden og den akkumulerede størrelse af den del af ændring i dagsværdien af disse forpligtelser, som kan henføres til ændringer i kreditrisikoen på forpligtelserne. Denne ændring kan fastlægges enten,
1) som forskellen mellem den samlede ændring i dagsværdien af forpligtelserne og den del heraf, der kan henføres til ændringer som følge af ændringer i markedsvilkår, der knytter sig til markedsrisici eller
2) ved en alternativ metode, som virksomheden mener bedre giver et retvisende billede af ændringen i kreditrisikoen på forpligtelserne.
Stk 2. Virksomheden skal give de oplysninger efter stk. 1 for grupper af virksomhedens forpligtelser, der er relevante i forhold til oplysningskravet, henholdsvis for regnskabsperioden og akkumuleret fra første indregning af forpligtelserne.
Stk 3. Virksomheden skal oplyse de metoder, der er anvendt for at fastlægge de beløb, der er oplyst i henhold til stk. 1 og 2 . Virksomheden skal desuden oplyse, hvis den ikke mener, at de oplyste beløb på en pålidelig måde repræsenterer ændringerne i kreditrisikoen på forpligtelserne samt oplyse om baggrunden for denne konklusion og de faktorer, som virksomheden mener, er relevante i denne sammenhæng.
Stk 4. Virksomheden skal oplyse forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af forpligtelser omfattet af stk. 1 og de beløb, som virksomheden er kontraktmæssigt forpligtet til at betale ved forfald.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her