Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 58
Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Bekendtgørelse nr. 943 af 23. juni 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1382 af 17. november 2025 og bekendtgørelse nr. 346 af 25. februar 2026I medfør af § 180, stk. 5 , § 185, stk. 3 , § 189 a, stk. 4 , § 190 og § 316, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025, som ændret ved lov nr. 711 af 20. juni 2025, og efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsættes:
Afsnit II Årsrapporten
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 3. Indregning og måling
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 58
Virksomheden kan uanset § 56, stk. 1 , efter første indregning løbende måle udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris, forudsat, at der ikke er tale om
1) at måling til dagsværdi eliminerer eller væsentligt reducerer en måle- eller indregningsmæssig inkonsistens, som ellers ville opstå på grund af måling eller indregning efter forskellige grundlag,
2) at de pågældende udlån og tilgodehavender indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier, og indgår på dette grundlag i virksomhedens interne ledelsesrapportering, eller
3) at de pågældende udlån og tilgodehavender indeholder et indbygget afledt finansielt instrument, som
a) i væsentlig grad ændrer pengestrømmene på de pågældende udlån og tilgodehavender og
b) alternativt ville skulle udskilles og måles separat til dagsværdi.
Stk 2. Virksomheden kan ikke efterfølgende måle udlån og tilgodehavender, som efter stk. 1 er målt til amortiseret kostpris, til dagsværdi.
Stk 3. Virksomheden skal nedskrive udlån og tilgodehavende omfattet af stk. 1 med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med udlånets eller tilgodehavendets oprindelige effektive rente, hvis der er indtruffet objektiv indikation på værdiforringelse. Virksomheden skal tilbageføre nedskrivningen tilsvarende, hvis en efterfølgende begivenhed bevirker, at værdiforringelsen er reduceret helt eller delvist. Virksomheden skal indregne tilbageførsel i resultatopgørelsen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her