Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 43
Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Bekendtgørelse nr. 943 af 23. juni 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1382 af 17. november 2025 og bekendtgørelse nr. 346 af 25. februar 2026I medfør af § 180, stk. 5 , § 185, stk. 3 , § 189 a, stk. 4 , § 190 og § 316, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025, som ændret ved lov nr. 711 af 20. juni 2025, og efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsættes:
Afsnit II Årsrapporten
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 2. Klassifikation og opstilling
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 43
Virksomheden skal opføre beløb, der i regnskabsåret er betalt for forsikringsskader, under underpost 3.1, Udbetalte erstatninger. Virksomheden skal lade beløbet indeholde interne og eksterne udgifter til besigtigelse og vurdering af skaderne, udgifter til bekæmpelse og begrænsning af indtrufne skader og øvrige direkte og indirekte omkostninger forbundet med behandling af indtrufne skader samt interne og eksterne udgifter til bekæmpelse og begrænsning af forventede fremtidige skader på eksisterende forsikringskontrakter. Virksomheden skal opføre udbetalte erstatninger efter fradrag af beløb, der er modtaget som følge af virksomhedens overtagelse af forsikrede værdier eller indtræden i forsikredes rettigheder ved erstatningernes udbetaling.
Stk 2. Virksomheden skal opføre beløb, der i regnskabsåret er modtaget fra virksomhedens genforsikrere til dækning af indtrufne skader i overensstemmelse med genforsikringskontrakter, under underpost 3.2, Modtaget genforsikringsdækning.
Stk 3. Virksomheden skal opføre forskellen mellem erstatningshensættelserne ved regnskabsårets slutning og begyndelse, jf. § 27 , under underpost 3.3, Ændring i erstatningshensættelser.
Stk 4. Virksomheden skal opføre forskellen mellem den del af risikomargenen, der kan henføres til erstatningshensættelserne ved regnskabsårets begyndelse og slutning, jf. § 27 , under underpost 3.4, Ændring i risikomargen.
Stk 5. Virksomheden skal opføre forskellen mellem den andel af erstatningshensættelserne, der kan henføres til genforsikringsdækningen ved regnskabsårets slutning og begyndelse, under underpost 3.5, Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser.
Stk 6. Virksomheden skal opføre den andel af forskelsbeløbene efter stk. 3-5 , der kan henføres til løbetidsforkortelse, valutaomregningsforskelle og ændringer i den anvendte diskonteringssats, under hovedpost 7, Forrentning og kursregulering af forsikringsmæssige hensættelser.
Stk 7. Virksomheden skal opføre resultatet af underposterne 3.1-3.5 under hovedpost 3, Erstatningsudgifter f.e.r., i alt.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her