Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 155

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Bekendtgørelse nr. 943 af 23. juni 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1382 af 17. november 2025 og bekendtgørelse nr. 346 af 25. februar 2026

I medfør af § 180, stk. 5

, § 185, stk. 3 , § 189 a, stk. 4 , § 190 og § 316, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025, som ændret ved lov nr. 711 af 20. juni 2025, og efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsættes:

Afsnit III Koncernregnskab og virksomhedsovertagelser

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 6. Aflæggelse af koncernregnskab

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 155

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og

  1. 1) den højere modervirksomhed

    1. a) besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller

    2. b) besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

  2. 2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning.

Stk 2. En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og

  1. 1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

  2. 2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets 7. selskabsdirektiv eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører.

Stk 3. For de i stk. 1

og 2 omhandlede undtagelsestilfælde kræves endvidere, at

  1. 1) den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders regnskaber indgår i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed,

  2. 2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1

    eller stk. 2 har undladt at udarbejde koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted samt eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed og

  3. 3) den lavere modervirksomhed sammen med sit årsregnskab indsender det i stk. 1

    og 2 nævnte koncernregnskab til Finanstilsynet samt de yderligere oplysninger, Finanstilsynet måtte kræve.

Stk 4. En virksomhed, der undlader at aflægge koncernregnskab efter stk. 1

og 2 , er ikke undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering efter § 162 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her