Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 148

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Bekendtgørelse nr. 943 af 23. juni 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1382 af 17. november 2025 og bekendtgørelse nr. 346 af 25. februar 2026

I medfør af § 180, stk. 5

, § 185, stk. 3 , § 189 a, stk. 4 , § 190 og § 316, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025, som ændret ved lov nr. 711 af 20. juni 2025, og efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsættes:

Afsnit II Årsrapporten

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 5. Ledelsesberetning

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 148

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Et aktieselskab, der er omfattet af kønsbalanceloven, skal i ledelsesberetningen oplyse om følgende pr. balancedagen:

  1. 1) Det samlede antal medlemmer i det øverste ledelsesorgan eksklusive medarbejdervalgte medlemmer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

  2. 2) Det samlede antal medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf, hvis aktieselskabet har medarbejdervalgte medlemmer.

  3. 3) Det samlede antal personer i aktieselskabets direktion, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

Stk 2. Aktieselskaber, der efter kønsbalanceloven er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, skal ud over oplysningerne efter stk. 1

oplyse om måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

Stk 3. Et aktieselskab, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på selskabets øvrige ledelsesniveauer, skal i tilknytning til oplysningerne efter stk. 1

angive dette.

Stk 4. I tilknytning til oplysningerne efter stk. 1

skal aktieselskabet oplyse følgende:

  1. 1) Status for opfyldelsen af måltallene efter § 4, stk. 1 og 2, i kønsbalanceloven

    .

  2. 2) Foranstaltninger, der er truffet i regnskabsåret med henblik på at nå måltallene, jf. § 4, stk. 1-3, i kønsbalanceloven

    .

  3. 3) En begrundelse, hvis målene ikke er opfyldt senest den 30. juni 2026, og en uddybende beskrivelse af, hvilke foranstaltninger aktieselskabet allerede har truffet og agter at træffe for at nå måltallene.

Stk 5. Oplysningerne nævnt i stk. 1-4

skal offentliggøres på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde på aktieselskabets hjemmeside.

Stk 6. Erhvervsstyrelsen offentliggør årligt på baggrund af aktieselskabernes oplysninger, jf. stk. 1

, en liste over aktieselskaber, som har nået måltallene, jf. § 4, stk. 1 og 2, i kønsbalanceloven .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her