Bekendtgørelse om filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område § 13

Bekendtgørelse om filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

ophæves den 1. januar 2027
Bekendtgørelse nr. 1616 af 13. november 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2025

I medfør af § 1, stk. 3

, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020, fastsættes:

§ 13

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Regnskabsindberetninger m.v.

Filialregnskabet skal indeholde oplysninger om eksponeringer, der kan henføres til filialens aktiviteter i Danmark, likvide midler placeret i Danmark, samt filialens koncerneksterne forpligtelser. Filialen skal årligt samtidig med indsendelse af filialregnskabet oplyse, hvilken garantiordning indskydere og investorer er omfattet af.

Stk 2. Filialregnskabet skal indberettes til Finanstilsynet senest fire måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk 3. Filialen skal samtidig med indsendelse af filialregnskabet, jf. stk. 2

, også indberette oplysninger om filialens økonomiske situation og størrelsen af likvide midler, som opgjort i henhold til § 12 samt oplysninger om filialens virksomhedsstyring og risikostyringsprocedurer i overensstemmelse med § 9, stk. 1, nr. 3 og 7 . Indberetningen skal være attesteret af en statsautoriseret revisor. Filialen skal samtidig med indsendelse af filialregnskabet sende den genopretningsplan filialen er omfattet af.

Stk 4. Filialen skal foretage regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med skemaer og vejledninger fastsat af Finanstilsynet i medfør af § 198 i lov om finansiel virksomhed

.

Stk 5. Filialen skal foretage indberetninger til Finanstilsynet om kreditinstituttet i overensstemmelse med skemaer og vejledninger fastsat af Finanstilsynet i medfør af § 198 i lov om finansiel virksomhed

.

Stk 6. Filialen skal uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner i forhold til filialens aktiviteter i overensstemmelse med § 64 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed

.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her