Bekendtgørelse om etablering af friplejeboliger kapitel 3
Bekendtgørelse om etablering af friplejeboliger.
Bekendtgørelse nr. 611 af 27. maj 2025I medfør af § 25, stk. 3 , § 27 og § 92 i lov om friplejeboliger , jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017, som ændret ved lov nr. 1704 af 30. december 2024 om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 519 af 16. maj 2023 om Social- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang på bolig- og byggeområdet:
Afsnit I Anvendelsesområde m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 3. BOSSINF
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 6
Hvis boligerne skal etableres ved nybyggeri eller gennemgribende ombygning af eksisterende ejendomme med offentlig støtte efter lovens § 11 a , indberetter friplejeboligleverandøren støtteansøgning (ansøgningsskema A) til Social- og Boligstyrelsens informations- og forvaltningssystem BOSSINF efter modtagelse af styrelsens foreløbige tilsagn om støtte efter lovens § 11 a . Styrelsen oplyser ved meddelelse af foreløbigt tilsagn friplejeboligleverandøren om projektets BOSSID (identitetsnummer). Friplejeboligleverandørens indberetning af skema A skal ske senest samtidig med friplejeboligleverandørens indsendelse af dokumenter til støtteansøgningen, jf. § 14 . Social- og Boligstyrelsen meddeler på baggrund heraf endeligt tilsagn om offentlig støtte til etablering af friplejeboliger og tilsagn om tilskud til etablering af serviceareal i tilknytning til boligerne. Tilsagn meddeles ved styrelsens godkendelse af friplejeboligleverandørens indberetning af skema A i BOSSINF.
Stk 2. Social- og Boligstyrelsen foretager indberetning til BOSSINF af:
1) Godkendelse af etablering af friplejeboliger uden offentlig støtte ved nybyggeri eller ombygning af eksisterende ejendomme samt godkendelse af etablering af serviceareal i tilknytning til boligerne.
2) Godkendelse af etablering af friplejeboliger uden offentlig støtte ved omdannelse af eksisterende ejendomme, der bebos af personer med plejebehov, og som ejes og drives af private.
3) Godkendelse af etablering af friplejeboliger med fortsat offentlig støtte ved omdannelse af eksisterende ejendomme, der bebos af personer med plejebehov, og som ejes og drives af private.
4) Godkendelse af etablering af friplejeboliger ved køb af egnede ejendomme med eller uden fortsat støtte.
5) Godkendelse af etablering af friplejeboliger i lejede ejendomme.
Stk 3. Ved godkendelse af ibrugtagning som friplejeboliger af de ejendomme, der er nævnt i stk. 2 , underretter Social- og Boligstyrelsen friplejeboligleverandøren om ejendommens identitetsnummer i BOSSINF.
Stk 4. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at foretage øvrige indberetninger til BOSSINF efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse. De nærmere bestemmelser om kommunalbestyrelsens indberetning til BOSSINF i forbindelse med tilsagn nævnt i stk. 1, 3. pkt. , er fastsat i kapitel 8 (byggeriets påbegyndelse), kapitel 9 (byggeriets afslutning) og kapitel 10 (støtteudbetaling). Herudover er der fastlagt særlige bestemmelser for indberetning ved etablering af servicearealer i kapitel 6 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her