Bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. § 4
Bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v..
Bekendtgørelse nr. 1509 af 13. december 2018, som ændret ved bekendtgørelse nr. 715 af 9. juli 2019 og bekendtgørelse nr. 1080 af 29. juni 2020I medfør af § 28, stk. 1 , § 34 og § 35, stk. 3, i taxiloven , lov nr. 1538 af 19. december 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 14 i bekendtgørelse nr. 1197 af 28. september 2018 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter :
§ 4
Energi- og miljøkrav
For biler, som registreres i Køretøjsregistret til anvendelsesformerne, som nævnt i § 1, stk. 1 og 2 , første gang den 1. januar 2019 og senest den 10. juli 2019, gælder følgende krav til energiklasser, jf. dog § 6 :
1) Almindelig bil skal være i energiklasse A eller bedre, dog skal limousiner i kategorien almindelig bil være i energiklasse B eller bedre.
2) Storvogn I skal være i energiklasse B eller bedre, dog skal limousiner i kategorien storvogn I være i energiklasse D eller bedre.
3) Storvogn II skal være i energiklasse D eller bedre, dog skal limousiner i kategorien storvogn II være i energiklasse E eller bedre.
Stk 2. For biler, som registreres i Køretøjsregistret til anvendelsesformerne, som nævnt i § 1, stk. 1 og 2 , første gang den 11. juli 2019 og senest den 31. december 2020, gælder følgende krav til energiklasser, jf. dog § 6 :
1) Almindelig bil skal være i energiklasse A+ eller bedre, dog skal limousiner i kategorien almindelig bil være i energiklasse A eller bedre.
2) Storvogn I skal være i energiklasse A eller bedre, dog skal limousiner i kategorien storvogn I være i energiklasse C eller bedre.
3) Storvogn II skal være i energiklasse C eller bedre, dog skal limousiner i kategorien storvogn II være i energiklasse D eller bedre.
Stk 3. For biler, som registreres i Køretøjsregistret til anvendelsesformerne, som nævnt i § 1, stk. 1 og 2 , første gang den 1. januar 2021 eller senere, gælder følgende krav til energiklasser, jf. dog § 6 :
1) Almindelig bil skal være i energiklasse A++ eller bedre, dog skal limousiner i kategorien almindelig bil være i energiklasse A eller bedre.
2) Storvogn I skal være i energiklasse A+ eller bedre, dog skal limousiner i kategorien storvogn I være i energiklasse C eller bedre.
3) Storvogn II skal være i energiklasse B eller bedre, dog skal limousiner i kategorien storvogn II være i energiklasse D eller bedre.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her