Bekendtgørelse om en midlertidig lønkompensationsordning på Udenrigsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) § 8
Bekendtgørelse om en midlertidig lønkompensationsordning på Udenrigsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Bekendtgørelse nr. 1309 af 28. august 2020I medfør af akt nr. 179 af 20. maj 2020 og akt nr. 258 af 25. juni 2020 fastsættes:
Kapitel 4. Betingelser for at modtage kompensation
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 8
Ved ansøgning, jf. § 7 , skal institutionen oplyse:
1) Antallet af ansatte, som er eller vil blive hjemsendt uden at arbejde, jf. § 6, stk. 1, nr. 1 .
2) Navn og CPR-nummer på hver af de hjemsendte ansatte.
3) Ansættelsesform, jf. § 5, stk. 2 eller 3 .
4) Beskæftigelsesgrad.
5) Begrundelsen for hjemsendelsen.
6) Hjemsendelsens forventede varighed inden for den i § 1, stk. 5 , fastsatte periode. De ikke-kompensationsberettigede dage efter § 5, stk. 9 , medtages i den ansøgte periode, hvorefter der ved udbetaling af kompensation vil ske en reduktion i kompensationsbeløbet.
7) For hver af de ansatte, der ansøges om lønkompensation for, om institutionen for de pågældende ansatte i samme periode får lønnen helt eller delvist godtgjort på anden vis, jf. § 6, stk. 3 og 4 .
8) Antallet af ansatte, som er eller vil blive hjemsendt, opgjort i pct. af institutionens samlede antal ansatte, hvis antallet af hjemsendte ansatte ikke er mere end 50, jf. § 6, stk. 1, nr. 1 , og oplysninger om godtgjort lønudgift, jf. § 6, stk. 3 .
9) Om institutionen ansøger om kompensation for ansatte i stillingskategorier, der er omfattet af en lovligt varslet og iværksat hovedkonflikt, jf. § 6, stk. 6 .
10) Om institutionen har varslet afskedigelse, jf. § 6, stk. 5 .
Stk 2. Dokumentation for afholdte udgifter til revisorerklæring, jf. § 7, stk. 5 , og § 9, stk. 4 .
Stk 3. Institutionens bestyrelse eller direktion skal i ansøgningen på tro og love erklære, at den for indkomståret 2020 har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler, jf. § 6, stk. 8 , og at ejerskabsstrukturen ikke er blevet tilrettelagt med opfyldelse af betingelsen i § 6, stk. 8 , jf. § 6, stk. 9 , som hovedformål eller et af hovedformålene.
Stk 4. Institutionens bestyrelse eller direktion skal endvidere i ansøgningen på tro og love erklære, at de ansattes ferie afvikles efter reglerne i § 5, stk. 9 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her