Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 82
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1757 af 20. december 2023, bekendtgørelse nr. 947 af 5. august 2024, bekendtgørelse nr. 1766 af 30. december 2024, bekendtgørelse nr. 1767 af 30. december 2024, bekendtgørelse nr. 229 af 25. februar 2025, bekendtgørelse nr. 847 af 18. juni 2025, bekendtgørelse nr. 12 af 7. januar 2026 og bekendtgørelse nr. 571 af 19. juni 2026I medfør af § 8 , § 10 , § 18 , § 21 , § 26 , § 39 , § 47, stk. 1 , 2 og 6 , § 56, stk. 2-4 , § 65 , § 81 , § 89 , § 99, stk. 1 , § 103 , § 105 c , § 160 , § 171 , § 177, stk. 1 og 3 , §§ 182-187 , § 188, stk. 1 , § 190 og § 191 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 13, stk. 16 , § 13 c og § 13 f, stk. 17, i lov om aktiv socialpolitik , jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, og § 52, nr. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, og efter forhandling med børne- og undervisningsministeren, udlændinge- og integrationsministeren og Arbejdsmarkedsrådet, fastsættes efter bemyndigelse:
Afsnit IV Tilbud m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 11. Ansættelse med løntilskud
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 82
På private og offentlige ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med løntilskud fremgå
1) om ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst,
2) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og
3) om de ansatte er positive overfor at medvirke til opfyldelse af formålet med ansættelsen.
Stk 2. Af arbejdsgiverens tilbud skal det tillige fremgå, om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Hvis der ikke er enighed, og den private arbejdsgiver ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal de ansattes synspunkter endvidere fremgå.
Stk 3. Forud for etableringen skal der fra arbejdsgiveren og en tillidsrepræsentant for den relevante faggruppe på det pågældende P-nr., foreligge skriftlig tilkendegivelse om
1) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen,
2) at de ansatte er positive overfor at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen, og
3) hvorvidt der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
Stk 4. Er der ikke en tillidsrepræsentant for den relevante faggruppe på det pågældende P-nr., inddrages én medarbejderrepræsentant i følgende rækkefølge:
1) En tillidsrepræsentant for den relevante faggruppe hos arbejdsgiveren opgjort på CVR-nr.
2) En fællestillidsrepræsentant hos arbejdsgiveren, opgjort på CVR-nr.
3) En medarbejderrepræsentant for den relevante faggruppe hos arbejdsgiveren opgjort på P-nr.
Stk 5. Hvis den relevante tillidsrepræsentant, jf. stk. 3 og 4 , er fraværende fra arbejdet på grund af sygdom, ferie eller andre forhold i mere end 3 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren i stedet inddrage den næste medarbejderrepræsentant i rækkefølgen efter stk. 4 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her