Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 71
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1757 af 20. december 2023, bekendtgørelse nr. 947 af 5. august 2024, bekendtgørelse nr. 1766 af 30. december 2024, bekendtgørelse nr. 1767 af 30. december 2024, bekendtgørelse nr. 229 af 25. februar 2025, bekendtgørelse nr. 847 af 18. juni 2025, bekendtgørelse nr. 12 af 7. januar 2026 og bekendtgørelse nr. 571 af 19. juni 2026I medfør af § 8 , § 10 , § 18 , § 21 , § 26 , § 39 , § 47, stk. 1 , 2 og 6 , § 56, stk. 2-4 , § 65 , § 81 , § 89 , § 99, stk. 1 , § 103 , § 105 c , § 160 , § 171 , § 177, stk. 1 og 3 , §§ 182-187 , § 188, stk. 1 , § 190 og § 191 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 13, stk. 16 , § 13 c og § 13 f, stk. 17, i lov om aktiv socialpolitik , jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, og § 52, nr. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, og efter forhandling med børne- og undervisningsministeren, udlændinge- og integrationsministeren og Arbejdsmarkedsrådet, fastsættes efter bemyndigelse:
Afsnit IV Tilbud m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 11. Ansættelse med løntilskud
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 71
For personer omfattet af § 1, nr. 1-5 , 7 og 12 , fastsætter den offentlige arbejdsgiver arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til personens individuelle dagpenge, kontanthjælp ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb eller i forhold til henholdsvis 80 og 60 pct. af højeste dagpenge for ledige selvforsøgende med eller uden forsørgerpligt overfor børn, samt under hensyn til timelønnen, jf. § 70, stk. 1 . Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Den samlede løn beregnes ud fra det oprundede timetal.
Stk 2. Arbejdstiden fastsættes ved ansættelsesforholdets påbegyndelse for hele ansættelsesperioden, jf. dog § 73 . Ved ansættelser hen over årsskiftet reguleres timelønnen i overensstemmelse med beregningen i § 70, stk. 2 .
Stk 3. Eventuelt over- og merarbejde skal afspadseres og beregnes på grundlag af den i § 70, stk. 1 , fastsatte timebetaling med de procenttillæg m.v., der følger af den pågældende overenskomst.
Stk 4. Den ugentlige arbejdstid nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse som lønmodtager i mere end 5 timer ugentligt. For hver times ordinær beskæftigelse udover 5 timer ugentligt nedsættes den ugentlige arbejdstid i tilbuddet med 1 time.
Stk 5. Personen skal oplyse kommunen om omfang af og eventuelle ændringer i den ordinære beskæftigelse.
Stk 6. Arbejdsvilkårene skal i øvrigt svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Stk 7. Til brug for den offentlige arbejdsgivers fastsættelse af arbejdstiden, jf. stk. 1 , kan kommunen underrette arbejdsgiveren om personens individuelle dagpengesats, jf. § 70, stk. 4 , for personer omfattet af § 1, nr. 1 , henholdsvis om personens hidtidige individuelle hjælp efter §§ 16-20 , 68 , 69 j og 87 i lov om aktiv socialpolitik , jf. § 70, stk. 5 , for personer omfattet af § 1, nr. 2–5 og 7 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her