Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 25
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1757 af 20. december 2023, bekendtgørelse nr. 947 af 5. august 2024, bekendtgørelse nr. 1766 af 30. december 2024, bekendtgørelse nr. 1767 af 30. december 2024, bekendtgørelse nr. 229 af 25. februar 2025, bekendtgørelse nr. 847 af 18. juni 2025, bekendtgørelse nr. 12 af 7. januar 2026 og bekendtgørelse nr. 571 af 19. juni 2026I medfør af § 8 , § 10 , § 18 , § 21 , § 26 , § 39 , § 47, stk. 1 , 2 og 6 , § 56, stk. 2-4 , § 65 , § 81 , § 89 , § 99, stk. 1 , § 103 , § 105 c , § 160 , § 171 , § 177, stk. 1 og 3 , §§ 182-187 , § 188, stk. 1 , § 190 og § 191 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 13, stk. 16 , § 13 c og § 13 f, stk. 17, i lov om aktiv socialpolitik , jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, og § 52, nr. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, og efter forhandling med børne- og undervisningsministeren, udlændinge- og integrationsministeren og Arbejdsmarkedsrådet, fastsættes efter bemyndigelse:
Afsnit II Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere, information og vejledning i kommunen samt tilmelding som jobsøgende
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 5. Registrering, tilmelding og afmelding af jobsøgende i kommuner, joblog m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 25
Kommunen afmelder en jobsøgende, bortset fra personer tilmeldt uden ydelse, i følgende tilfælde:
1) Kommunen har fået oplyst, at personen har fået ordinær fuldtidsbeskæftigelse, for deltidsforsikrede dog deltidsbeskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, såfremt beskæftigelsesperioden er af mindst 14 dages varighed, medmindre personen ønsker at stå tilmeldt uden ydelse.
2) Kommunen ikke kan få pågældendes adresse oplyst, og en henvendelse til arbejdsløshedskassen henholdsvis kommunen ikke har løst problemet.
3) Personen ikke vil gøre sine cv-oplysninger tilgængelige for søgning i Jobnet eller ikke i øvrigt vil give kommunen beskæftigelsesrelevante oplysninger.
4) Kommunen har fået oplyst, at personen påbegynder ordinær uddannelse uden sin hidtidige forsørgelsesydelse, der ikke er givet i henhold til et uddannelsespålæg eller som et tilbud om vejledning og opkvalificering.
5) Kommunen har fået oplyst, at personen påbegynder ordinær uddannelse, der er givet i henhold til et uddannelsespålæg.
Stk 2. Forinden afmelding efter stk. 1, nr. 4 , skal kommunen underrette personen om, at vedkommende vil blive afmeldt.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her