Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 136
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1757 af 20. december 2023, bekendtgørelse nr. 947 af 5. august 2024, bekendtgørelse nr. 1766 af 30. december 2024, bekendtgørelse nr. 1767 af 30. december 2024, bekendtgørelse nr. 229 af 25. februar 2025, bekendtgørelse nr. 847 af 18. juni 2025, bekendtgørelse nr. 12 af 7. januar 2026 og bekendtgørelse nr. 571 af 19. juni 2026I medfør af § 8 , § 10 , § 18 , § 21 , § 26 , § 39 , § 47, stk. 1 , 2 og 6 , § 56, stk. 2-4 , § 65 , § 81 , § 89 , § 99, stk. 1 , § 103 , § 105 c , § 160 , § 171 , § 177, stk. 1 og 3 , §§ 182-187 , § 188, stk. 1 , § 190 og § 191 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 13, stk. 16 , § 13 c og § 13 f, stk. 17, i lov om aktiv socialpolitik , jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, og § 52, nr. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, og efter forhandling med børne- og undervisningsministeren, udlændinge- og integrationsministeren og Arbejdsmarkedsrådet, fastsættes efter bemyndigelse:
Afsnit VII Øvrige bestemmelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 19. Digital kommunikation
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 136
Arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende skal via den digitale selvbetjeningsløsning VITAS indgive ansøgninger om følgende:
1) Oprettelse af ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2) Etablering af virksomhedspraktik og nytteindsats, jf. kapitel 11 og 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats .
3) Tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser (voksenlærlingepladser), jf. kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats .
4) Etablering af fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats .
Stk 2. Hvis en arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan få et CVR-nummer, skal kommunen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1 . Dette gælder tilsvarende, hvis enheder inden for Politiet og Forsvaret ikke kan anvende digital kommunikation af sikkerhedsmæssige årsager.
Stk 3. Kommunen kan bistå arbejdsgiveren og den selvstændigt erhvervsdrivende med udarbejdelsen af ansøgningen i VITAS.
Stk 4. Kommunen har pligt til at behandle arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes ansøgninger efter stk. 1 og 2 , og meddeler via VITAS arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende resultatet af sin behandling af ansøgninger, der er indgivet via VITAS. Kommunen meddeler endvidere via VITAS arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende resultatet af sin behandling af ansøgninger om mentorstøtte, jf. kapitel 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , tilskud til hjælpemidler, jf. kapitel 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 6 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., og tilskud til personlig assistance til handicappede i erhverv, jf. kapitel 3 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Det er obligatorisk for virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende at anvende VITAS til at modtage og godkende bevillinger.
Stk 5. Kommunen behandler ansøgningerne, jf. stk. 1, nr. 1-3 , inden for 10 arbejdsdage.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her