Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1757 af 20. december 2023, bekendtgørelse nr. 947 af 5. august 2024, bekendtgørelse nr. 1766 af 30. december 2024, bekendtgørelse nr. 1767 af 30. december 2024, bekendtgørelse nr. 229 af 25. februar 2025, bekendtgørelse nr. 847 af 18. juni 2025, bekendtgørelse nr. 12 af 7. januar 2026 og bekendtgørelse nr. 571 af 19. juni 2026I medfør af § 8 , § 10 , § 18 , § 21 , § 26 , § 39 , § 47, stk. 1 , 2 og 6 , § 56, stk. 2-4 , § 65 , § 81 , § 89 , § 99, stk. 1 , § 103 , § 105 c , § 160 , § 171 , § 177, stk. 1 og 3 , §§ 182-187 , § 188, stk. 1 , § 190 og § 191 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 13, stk. 16 , § 13 c og § 13 f, stk. 17, i lov om aktiv socialpolitik , jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, og § 52, nr. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, og efter forhandling med børne- og undervisningsministeren, udlændinge- og integrationsministeren og Arbejdsmarkedsrådet, fastsættes efter bemyndigelse:
Afsnit IV Tilbud m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 10. Virksomhedspraktik
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 60
Formål, opfølgning og underretning m.v.
Ved etablering af virksomhedspraktik afgrænses en arbejdsgiver ud fra P.nr. (produktionsenhedsnummer), jf. lov om det centrale virksomhedsregister.
Stk 2. Kommunen og arbejdsgiveren aftaler i samarbejde med personen formålet med, indholdet i samt varigheden og omfanget af tilbuddet om virksomhedspraktik. Det skal fremgå af aftalen, hvilke af følgende formål der ønskes opnået:
1) Ordinære løntimer, hvor praktikken skal afklare eller udvikle kompetencer i forhold til job eller uddannelse, afhængigt af målgruppen, som direkte kan føre til timer, hvor personen ansættes ordinært på virksomheden.
2) Optræning af specifikke kompetencer inden for personens job- eller uddannelsesmål, afhængigt af målgruppen, som kan indgå i personens cv og jobsøgning.
3) Afklaring af job- eller uddannelsesmål hvor praktikken består af typiske opgaver inden for mulige jobområder.
Stk 3. For personer omfattet af § 1, nr. 6 og 7 , som er i et ansættelsesforhold, kan formålet desuden være afklaring eller udvikling af kompetencer med henblik på at fastholde ansættelsesforholdet.
Stk 4. For personer omfattet af § 1, nr. 1 , som får tilbud efter § 54 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , kan tilbuddet gives alene med det formål at afprøve rådigheden.
Stk 5. Deltagelse i virksomhedspraktik skal ligge inden for virksomhedens normale arbejdstid og må ikke have et omfang, der overstiger normal, fuld arbejdstid pr. uge.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her