Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. § 20

Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v..

Bekendtgørelse nr. 34 af 9. januar 2026

I medfør af § 65, stk. 6 og 7

, og § 91, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, som ændret ved lov nr. 1750 af 29. december 2025, og § 35, stk. 4, i lov om sygedagpenge , jf. lovbekendtgørelse nr. 1221 af 9. oktober 2025, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 5. Konkret vejledningspligt

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 20

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Supplerende dagpenge

Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem arbejder på nedsat tid eller driver selvstændig virksomhed i dagpengeperioden, skal den straks vejlede medlemmet om betingelserne for at få supplerende dagpenge. A-kassen skal vejlede et ledigt medlem, der arbejder på nedsat tid om fristen for at indsende dokumentation for, at arbejde kan overtages med dags varsel.

Stk 2. A-kassen skal også vejlede et medlem, der modtager supplerende dagpenge, om, at medlemmet skal søge arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret.

Stk 3. Hvis et medlem, jf. stk. 2

, har kvalifikationer inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, skal a-kassen endvidere vejlede om, at medlemmet inden for en frist på højst 4 uger skal dokumentere, at medlemmet søger arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret inden for dette område.

Stk 4. A-kassen skal i god tid før, medlemmets ret til supplerende dagpenge udløber, vejlede om medlemmets samlede mulige forlængelse af ret til supplerende dagpenge efter bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge og om omfanget af medlemmets beskæftigelse. A-kassen skal videre, før medlemmets forlængede ret til supplerende dagpenge udløber, vejlede om medlemmets samlede mulige forlængelse på baggrund af de løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen siden seneste opgørelse af den forlængede ret til supplerende dagpenge.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her