Bekendtgørelse om Eksamensudvalget § 7
Bekendtgørelse om Eksamensudvalget.
Bekendtgørelse nr. 756 af 2. september 2026I medfør af § 33, stk. 3, i revisorloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 206 af 20. februar 2025, som ændret ved lov nr. 729 af 1. september 2026, og § 35, stk. 3, i lov nr. 52 af 28. januar 2025 om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering , som ændret ved lov nr. 729 af 1. september 2026, fastsættes:
Kapitel 2. Eksamensudvalgets opgaver
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 7
Tilrettelæggelse af Eksamensudvalgets arbejde
Formanden tilrettelægger Eksamensudvalgets arbejde.
Stk 2. For at beslutninger kan træffes vedrørende de i § 3, nr. 1 , 3 og 4 , nævnte eksamener og prøver vedrørende godkendelse som revisor, skal mindst formanden og halvdelen af udvalgets øvrige medlemmer være til stede. Blandt de øvrige tilstedeværende skal der være én repræsentant for revisorbranchen og én repræsentant for investorerne, regnskabsbrugerne eller regnskabsaflæggerne. Flertallet inklusiv formanden må ikke være godkendte revisorer eller repræsentere revisorbranchen. Repræsentanter for uafhængige erklæringsudbydere har ikke stemmeret.
Stk 3. For at beslutninger kan træffes vedrørende de i § 3, nr. 2 , 3 og 5 , nævnte prøver vedrørende godkendelse til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, skal mindst formanden og halvdelen af udvalgets øvrige medlemmer være til stede. Blandt de øvrige tilstedeværende skal der være én repræsentant for revisorbranchen, én repræsentant for uafhængige erklæringsudbydere og én repræsentant for investorerne, regnskabsbrugerne eller regnskabsaflæggerne. Flertallet inklusiv formanden må ikke være godkendte revisorer, verifikatorer eller repræsentere revisorbranchen eller uafhængige erklæringsudbydere.
Stk 4. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk 5. Formanden kan, hvor en sag ikke kan afvente en behandling i udvalget, træffe afgørelse på udvalgets vegne. Udvalgets medlemmer orienteres efterfølgende om afgørelsen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her