Bekendtgørelse om Eksamensudvalget kapitel 1
Bekendtgørelse om Eksamensudvalget.
Bekendtgørelse nr. 756 af 2. september 2026I medfør af § 33, stk. 3, i revisorloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 206 af 20. februar 2025, som ændret ved lov nr. 729 af 1. september 2026, og § 35, stk. 3, i lov nr. 52 af 28. januar 2025 om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering , som ændret ved lov nr. 729 af 1. september 2026, fastsættes:
Kapitel 1. Eksamensudvalgets kompetence og organisation
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 1
Erhvervsstyrelsen nedsætter et eksamensudvalg, som består af 1 formand og 12 andre medlemmer, hvoraf 4 medlemmer skal være repræsentanter for revisorbranchen, 2 medlemmer skal være repræsentanter for uafhængige erklæringsudbydere, og 6 medlemmer skal være repræsentanter for investorer, regnskabsbrugere og regnskabsaflæggere. Flertallet af medlemmerne må ikke være godkendte revisorer eller verifikatorer eller repræsentere revisorbranchen eller branchen for uafhængige erklæringsudbydere.
Stk 2. Medlemmer af Eksamensudvalget må ikke:
1) Inden for de seneste 5 år ved Revisornævnet være meddelt en advarsel, strafbortfald, ikendt en bøde, midlertidigt forbud, betinget eller ubetinget rettighedsfrakendelse.
2) Være optaget i Det Centrale Kriminalregister for overtrædelser, som Erhvervsstyrelsen vurderer har betydning for udførelsen af hvervet.
Stk 3. Formanden samt repræsentanter for investorer, regnskabsbrugere og regnskabsaflæggere må ikke være godkendte revisorer eller verifikatorer, ansat hos eller drive revisionsvirksomhed sammen med godkendte revisorer eller ansat hos eller drive virksomhed som uafhængig erklæringsudbyder. De i 1. pkt. nævnte medlemmer må ikke inden for de seneste 3 år før udpegningen til medlem have været godkendte revisorer eller verifikatorer, have været ansat hos eller drevet revisionsvirksomhed sammen med godkendte revisorer eller have været ansat hos eller drevet virksomhed som uafhængig erklæringsudbyder.
Stk 4. Uanset stk. 1 og 3 kan en repræsentant for investorer, regnskabsbrugere eller regnskabsaflæggere være godkendt revisor, hvis vedkommende ikke inden for de seneste 5 år har været ansat hos eller drevet revisionsvirksomhed sammen med godkendte revisorer.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her