Dyrlægebekendtgørelsen § 29
Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr.
Bekendtgørelse nr. 1186 af 3. oktober 2025I medfør af § 11, stk. 3 , § 11 a , § 12, stk. 3 og 4 , § 13, stk. 2 , § 14, stk. 4-6 , § 15 , § 17, stk. 1 , § 35 , § 37 a, stk. 1 og 2 , og § 38, stk. 4, i lov om dyrlæger , jf. lovbekendtgørelse nr. 64 af 19. januar 2024, § 50 i lov om hold af dyr , jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2024, og § 9, stk. 3 , og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 2, § 10, stk. 1, nr. 2 og 4, og § 13, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 7. Anvendelse, udlevering og ordinering af receptpligtige antiparasitære lægemidler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 29
Uanset § 20, stk. 1 , §§ 21-23 , § 24, stk. 1 , og § 25, stk. 1 , må dyrlægen udlevere eller ordinere receptpligtige antiparasitære lægemidler til gennemførelse af én behandling i overensstemmelse med lægemidlets godkendte produktresumé af det eller de dyr, for hvilke dyrlægen har stillet en diagnose, således at dyreejeren selv må indlede behandlingen, jf. dog § 30, stk. 1 .
Stk 2. Uanset stk. 1 kan Fødevarestyrelsen tillade anvendelse, udlevering eller ordinering af receptpligtige antiparasitære lægemidler uden forudgående diagnose. Fødevarestyrelsen offentliggør på www.fvst.dk, i hvilke særlige tilfælde behandling uden forudgående diagnose må finde sted, samt eventuelle betingelser herfor.
Stk 3. I forbindelse med eksport og ved rejse med kæledyr, hvor modtagerlandet kræver det, må receptpligtige antiparasitære lægemidler anvendes, udleveres eller ordineres uden forudgående diagnose. Dette gælder dog ikke for lægemidler, der er godkendt til behandling af infektion med protozoer.
Stk 4. Dyrlægen skal i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde føre optegnelser, der begrunder anvendelsen, udleveringen eller ordineringen. Optegnelserne skal opbevares i 5 år og på forlangende forevises for eller udleveres til Fødevarestyrelsen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her