Dyrlægebekendtgørelsen § 25
Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr.
Bekendtgørelse nr. 1186 af 3. oktober 2025I medfør af § 11, stk. 3 , § 11 a , § 12, stk. 3 og 4 , § 13, stk. 2 , § 14, stk. 4-6 , § 15 , § 17, stk. 1 , § 35 , § 37 a, stk. 1 og 2 , og § 38, stk. 4, i lov om dyrlæger , jf. lovbekendtgørelse nr. 64 af 19. januar 2024, § 50 i lov om hold af dyr , jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2024, og § 9, stk. 3 , og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 2, § 10, stk. 1, nr. 2 og 4, og § 13, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 6. Anvendelse, udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 25
Dyrlægen må til den behandling, der er nævnt i §§ 20-24 og § 30, stk. 1-4 , kun udlevere receptpligtige lægemidler til de første 5 dage.
Stk 2. Dyrlægen må, når der foreligger en besætningsdiagnose, jf. § 21, stk. 1 og 2 , § 22, stk. 2, nr. 1 , stk. 3, nr. 1 , stk. 4, nr. 1 , og § 23, stk. 1 , på baggrund af en telefonkonsultation ordinere receptpligtige lægemidler til supplement af de lægemidler, som dyrlægen ordinerede eller genordinerede ved sit seneste rådgivningsbesøg, såfremt dette sker inden ordineringsperiodens udløb. Dyrlægen må endvidere i besætninger med får, geder og akvakulturdyr, jf. § 24 , på baggrund af en telefonkonsultation ordinere receptpligtige lægemidler til supplement af de lægemidler, som dyrlægen ordinerede eller genordinerede ved sit seneste rådgivningsbesøg, såfremt dette sker inden ordineringsperiodens udløb.
Stk 3. Til mælkeleverende kvægbesætninger med tilvalgsmodul 2 og med mindst 50 køer kan dyrlægen endvidere på baggrund af en telefonkonsultation foretage supplerende ordinering af receptpligtige lægemidler til supplement af de lægemidler, som dyrlægen ordinerede eller genordinerede ved sit seneste statusbesøg, såfremt dette sker inden ordineringsperiodens udløb. Ved supplerende ordinering på baggrund af telefonkonsultation kræves ikke fornyet anvisning.
Stk 4. Receptpligtige lægemidler, der er godkendt til markedsføring til dyr til forebyggende behandling, er undtaget fra de ordineringsperioder, der fremgår af §§ 21-23 og § 24, stk. 1 , jf. § 30 . Dette gælder dog ikke antimikrobielle lægemidler.
Stk 5. Dyrlægen må på baggrund af en telefonkonsultation ordinere receptpligtige lægemidler til forebyggende behandling af coccidiose eller cryptosporidiose, jf. § 21, stk. 5 , § 22, stk. 2, nr. 3 , stk. 3, nr. 3 , stk. 4, nr. 4 , og stk. 7 , og § 24, stk. 1 til supplement af de lægemidler, som dyrlægen ordinerede eller genordinerede ved sit seneste rådgivningsbesøg, såfremt dette sker inden ordineringsperiodens udløb.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her