Dyrlægebekendtgørelsen kapitel 11
Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr.
Bekendtgørelse nr. 1186 af 3. oktober 2025I medfør af § 11, stk. 3 , § 11 a , § 12, stk. 3 og 4 , § 13, stk. 2 , § 14, stk. 4-6 , § 15 , § 17, stk. 1 , § 35 , § 37 a, stk. 1 og 2 , og § 38, stk. 4, i lov om dyrlæger , jf. lovbekendtgørelse nr. 64 af 19. januar 2024, § 50 i lov om hold af dyr , jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2024, og § 9, stk. 3 , og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 2, § 10, stk. 1, nr. 2 og 4, og § 13, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 11. Dyrlægens optegnelser, anvisning og indberetning til VetStat
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 33
Ved anvendelse, udlevering eller ordinering af receptpligtige lægemidler til produktionsdyr skal dyrlægen foretage optegnelser over:
1) dyrlægens navn og autorisationsnummer,
2) den besætningsansvarliges navn og adresse,
3) det besætningsnummer, hvor dyrene er registreret,
4) hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet/skal behandles (entydig identifikation eller, hvis dette ikke er muligt, antal, anslået vægt og stinummer eller staldafsnit, eller tilsvarende opdeling),
5) anvendte, udleverede eller ordinerede lægemidler og mængden heraf,
6) dato for anvendelse, udlevering eller ordinering,
7) nøjagtig angivelse af lægemidlernes dosering, administrationsvej og behandlingsperiode,
8) den stillede diagnose,
9) de meddelte tilbageholdelsestider, og
10) ordineringsperioden ved ordinering til forebyggende behandling af coccidiose eller cryptosporidiose, jf. § 20, stk. 3 , § 21, stk. 5 , § 22, stk. 2, nr. 3 , stk. 3, nr. 3 , stk. 4, nr. 4 og stk. 7 , og til ordinering til lokalbedøvelse og smertebehandling af pattegrise i forbindelse med kastration, jf. § 31, stk. 1 og 2 .
Stk 2. Dyrlægen skal udlevere en skriftlig, læselig anvisning med de oplysninger, der fremgår af stk. 1 , til den besætningsansvarlige.
Stk 3. Ved ordinering i henhold til § 21, stk. 1-2 , § 22, stk. 2, nr. 1 , stk. 3, nr. 1 , stk. 4, nr. 1 og stk. 5 , § 23, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. , og § 24, stk. 1 , skal dyrlægen endvidere skriftligt give den besætningsansvarlige anvisning om:
1) kliniske symptomer, der skal være konstateret, før behandling indledes,
2) ordineringsperioden,
3) hvad der er aftalt for at løse problemet, således at behovet for behandling ophører, og
4) dyrlægens begrundelse for, at dyrene skønnes at befinde sig i en veldefineret sygdoms inkubationsfase, eller at sygdommen vil brede sig i besætningen.
Stk 4. Anvisningen skal underskrives af dyrlægen. Ved udlevering og ordinering skal anvisningen endvidere underskrives af den ansvarlige for besætningen.
Stk 5. Udleveres anvisningen elektronisk, kan kravet om underskrift erstattes af, at dyrlægen i forbindelse med anvendelsen, udleveringen eller ordineringen af lægemidler til den ansvarlige for besætningen dokumenterer, at:
1) Anvisningen elektronisk er sendt til den ansvarlige for besætningen, og
2) Anvisning er sendt i et ikke redigerbart format.
Stk 6. Dyrlægen skal i 5 år efter datoen for anvendelse, udlevering, ordinering eller genordinering af receptpligtige lægemidler til produktionsdyr, samlet, overskueligt og i datoorden opbevare kopier af anvisninger samt eventuel dokumentation for elektronisk fremsendelse af anvisningen, og på forlangende forevise eller udlevere disse til Fødevarestyrelsen.
Stk 7. Undtaget fra kravet i stk. 1, nr. 3 , er optegnelser for dyr, som ikke er omfattet af krav om registrering i CHR, jf. bekendtgørelse om registrering i CHR og om identifikation af kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte eller kameler.
Stk 8. Ved behandling af pelsdyr finder stk. 1, nr. 9 , ikke anvendelse.
Stk 9. Lægemidler, der er godkendt til markedsføring til dyr til forebyggende behandling og ikke er omfattet af en tilbageholdelsestid, er undtaget fra kravet om anvisning. Dette gælder dog ikke antimikrobielle lægemidler.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her