Dyreejerbekendtgørelsen § 12
Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v..
Bekendtgørelse nr. 1187 af 3. oktober 2025I medfør af § 47, stk. 1 , § 48, stk. 1 , § 50 , § 51 , § 61 , § 66 a, stk. 1 og 2 , § 67 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr , jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2024, og § 37, stk. 3 , og § 60, stk. 3, i lov om fødevarer , jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 2. Anvendelse m.v. af lægemidler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 12
Injektion under huden (subkutant) og injektion i muskulaturen (intramuskulært) skal på svin foretages så tæt bag ørerne som muligt, på får og geder midt på halsen, på kvæg midt på halsen eller umiddelbart foran boven og på heste, som ikke er udelukket fra konsum, midt på halsen eller i bringen. På svin må vaccination ved hjælp af særligt udstyr, som ikke indebærer anvendelse af kanyle, endvidere foretages ved haleroden. Injektion under huden af jern- og vitaminpræparater må foretages i lyskefolden på pattegrise.
Stk 2. Den besætningsansvarlige må ikke foretage injektion i blodårer, i bughulen, i led, i seneskeder og ved rygmarv/rygmarvskanal eller anbringe lægemidler i livmoderen (børen), jf. dog stk. 3 . Dette gælder dog ikke for besætningsansvarlige, som har gennemført et af Fødevarestyrelsen godkendt kursus i behandling af køer, der lider af kælvningsfeber og/eller tilbageholdt efterbyrd med infektion, hvis der foreligger en besætningsdiagnose for den pågældende sygdom.
Stk 3. En besætningsansvarlig med en besætning af akvakulturdyr må efter anvisning fra en dyrlæge foretage vaccination af fisk ved injektion i bughulen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her