Bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland § 6

Bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland.

Bekendtgørelse nr. 862 af 19. juni 2025

I medfør af § 196, stk. 2, i lov om social service

, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025, § 214, stk. 3, i barnets lov , jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 17. marts 2025, § 90, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område , jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 2. april 2025, som ændret ved lov nr. 1703 af 30. december 2024, og § 48, stk. 2, i ældreloven , lov nr. 1651 af 30. december 2024, og efter forhandling med Grønlands Naalakkersuisut og ældreministeren fastsættes:

Afsnit 2 Døgnophold og anbringelser efter den sociale lovgivning

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 2. Definitioner og etablering af døgnophold eller anbringelse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 6

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

En dansk kommunalbestyrelse kan træffe afgørelse om at tilbyde en borger, der er bopælsregistreret i Danmark, ophold i Grønland i:

  1. 1) Bokollektiver, beskyttede boenheder og døgntilbud efter Inatsisartutlov om støtte til personer med handicap.

  2. 2) Ældreinstitutioner efter landstingsforordning om ældreinstitutioner.

Stk 2. En dansk kommunalbestyrelse eller børne- og ungeudvalg kan træffe afgørelse om at anbringe et barn under 18 år, der er bopælsregistreret i Danmark, i Grønland i en plejefamilie eller på en døgninstitution efter Inatsisartutlov om støtte til børn.

Stk 3. Der kan alene træffes afgørelse efter stk. 1 og 2

, hvis betingelserne i lov om social service eller barnets lov for at træffe afgørelse om ophold eller anbringelse på den pågældende tilbudstype eller en efter dansk lovgivning tilsvarende tilbudstype er opfyldt. Der kan endvidere alene træffes afgørelse efter stk. 1 og 2 , hvis betingelserne i grønlandsk lovgivning for ophold eller anbringelse på det pågældende type af tilbud er opfyldt.

Stk 4. En dansk kommunalbestyrelse kan i forbindelse med en afgørelse efter stk. 1

eller 2 træffe afgørelse om, hvilke ydelser borgeren skal modtage i tilbuddet. Afgørelsen træffes efter dansk lovgivning. Der kan dog ikke træffes afgørelse om ydelser, som ikke tilbydes efter grønlandsk lovgivning.

Stk 5. Reglerne om sagsbehandling og klage i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse for afgørelser efter stk. 1

, 2 og 4 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her