Bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark eller på Færøerne kapitel 1

Bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark eller på Færøerne.

Bekendtgørelse nr. 863 af 19. juni 2025

I medfør af § 196, stk. 2, i lov om social service

, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025, § 214, stk. 3, i barnets lov , jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 17. marts 2025, § 90, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område , jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 2. april 2025, som ændret ved lov nr. 1703 af 30. december 2024, og § 48, stk. 2, i ældreloven , lov nr. 1651 af 30. december 2024, og efter forhandling med Færøernes landsstyre og ældreministeren, fastsættes:

Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 1

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse, når

  1. 1) en færøsk social myndighed træffer afgørelse om at tilbyde en borger, der er folkeregistreret på Færøerne, døgnophold i et tilbud i Danmark,

  2. 2) en færøsk social myndighed træffer afgørelse om at anbringe et barn under 18 år, der er folkeregistreret på Færøerne, i et tilbud i Danmark,

  3. 3) en dansk kommunalbestyrelse træffer afgørelse om at tilbyde en borger, der er bopælsregistreret i Danmark, døgnophold i et tilbud på Færøerne, eller

  4. 4) en dansk kommunalbestyrelse træffer afgørelse om at anbringe et barn under 18 år, der er bopælsregistreret i Danmark, i et tilbud på Færøerne.

Stk 2. Denne bekendtgørelse ophører med at finde anvendelse, hvis forældremyndighedsindehaveren til et barn under 18 år, hvorom der er truffet en afgørelse omfattet af stk. 1, nr. 2

eller 4 , bopæls- eller folkeregistreres i det land, hvor tilbuddet er beliggende. Hvis barnets forældre har fælles forældremyndighed, finder 1. pkt. anvendelse, hvis den forældremyndighedsindehaver, som barnet senest havde bopæl hos forud for barnets anbringelse, bopæls- eller folkeregistreres i det land, hvor tilbuddet er beliggende.

Stk 3. Hvis der er truffet en afgørelse omfattet af stk. 1, nr. 2

om anbringelse af et barn, og forældremyndighedsindehaveren bopælsregistreres i Danmark som omhandlet i stk. 2 , finder afgørelsen om anbringelse af barnet, der er truffet af færøske myndigheder, fortsat anvendelse, indtil kommunalbestyrelsen i den danske kommune, som efter § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har pligt til at yde hjælp, har truffet afgørelse om anbringelsen.

Stk 4. Hvis der er truffet en afgørelse omfattet af stk. 1, nr. 4

om anbringelse af et barn, og forældremyndighedsindehaveren folkeregistreres på Færøerne som omhandlet i stk. 2 , finder afgørelsen om anbringelse af barnet, der er truffet af en dansk kommunalbestyrelse, fortsat anvendelse, indtil den relevante sociale myndighed på Færøerne har truffet afgørelse om anbringelsen.

Stk 5. § 18

finder anvendelse, når en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre, der hidtil har været bopælsregistreret i Danmark, folkeregistreres på Færøerne.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her