Bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere § 3

Bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Bekendtgørelse nr. 1258 af 27. november 2014

I medfør af § 51, stk. 3, i lov nr. 526 af 28. maj 2014 om formidling af fast ejendom m.v.

fastsættes:

Kapitel 1. Disciplinærnævnets kompetence og organisation

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 3

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Disciplinærnævnet består af en formand, som skal være dommer, og mindst 6 andre medlemmer, hvoraf 2 skal være ejendomsmæglere, 2 skal være repræsentanter for forbrugerne og 2 skal være personer med særligt kendskab til ejendomshandel. Ved udvidelse af medlemskredsen skal der udnævnes forholdsmæssigt lige mange ejendomsmæglere, repræsentanter for forbrugerne og sagkyndige personer.

Stk 2. Nævnets formand og medlemmer udpeges af Erhvervsstyrelsen, der ligeledes kan udpege en eller flere dommere som næstformænd. Formandskab og medlemmer udpeges for en periode på indtil 4 år.

Stk 3. For hvert medlem, bortset fra formanden og næstformænd, udpeges en suppleant.

Stk 4. Formanden afgør ud fra en bedømmelse af den enkelte sag, hvor mange og hvilke medlemmer, der skal deltage i sagens behandling. Ved nævnets behandling af en sag skal der foruden formanden eller næstformanden altid deltage mindst 1 ejendomsmægler, 1 repræsentant for forbrugerne og 1 sagkyndig. Dette gælder ikke for sager, der afgøres af formanden alene i henhold til § 8

. Deltager flere medlemmer, skal antallet af ejendomsmæglere, antallet af repræsentanter for forbrugerne og antallet af sagkyndige være det samme.

Stk 5. I sager, hvor rettighedsfrakendelse kan komme på tale, jf. lovens § 53, stk. 2

, skal der dog foruden formanden altid medvirke mindst 2 ejendomsmæglere, mindst 2 repræsentanter for forbrugerne og mindst 2 sagkyndige personer.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her