Bekendtgørelse om de organisatoriske krav til værdipapirhandlere § 4
Bekendtgørelse om de organisatoriske krav til værdipapirhandlere.
Bekendtgørelse nr. 921 af 26. juni 2017, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1777 af 10. december 2024I medfør af § 95, stk. 7 , og § 270, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter , jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, fastsættes:
§ 4
Værdipapirhandleren må kun deponere finansielle instrumenter, som opbevares på vegne af kunder, på en konto eller konti, som oprettes hos tredjemand, hvis værdipapirhandleren udviser passende dygtighed, omhu og hurtighed, når værdipapirhandleren udvælger, udpeger og med jævne mellemrum vurderer tredjemand og ordningerne for opbevaring og sikring af de finansielle instrumenter. Værdipapirhandleren skal især tage hensyn til tredjemands sagkundskab og markedsomdømme og alle retlige krav angående opbevaring af finansielle instrumenter, som kan skade kundernes rettigheder.
Stk 2. Værdipapirhandleren må kun deponere kunders finansielle instrumenter hos tredjemand i en jurisdiktion, hvor sikringen af finansielle instrumenter for en anden persons regning er underlagt en særlig regulering og et særligt tilsyn, og hvor den pågældende tredjemand er underlagt denne regulering og dette tilsyn, jf. dog stk. 3 .
Stk 3. Værdipapirhandleren må deponere kunders finansielle instrumenter hos tredjemand i et tredjeland, der ikke regulerer opbevaringen og sikringen af finansielle instrumenter for en anden persons regning, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Arten af de finansielle instrumenter eller investeringsservicen i forbindelse med disse instrumenter kræver, at de deponeres hos tredjemand i det pågældende tredjeland.
2) Hvis de finansielle instrumenter opbevares på en professionel kundes vegne, og denne skriftligt anmoder værdipapirhandleren om at deponere dem hos tredjemand i det pågældende tredjeland.
Stk 4. Kravene i stk. 2 og 3 finder også anvendelse, hvis en tredjemand har uddelegeret en eller flere af sine opgaver vedrørende opbevaringen og sikringen af finansielle instrumenter til en anden tredjemand.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her