Bekendtgørelse om civil værnepligt § 7

Bekendtgørelse om civil værnepligt.

Bekendtgørelse nr. 995 af 4. oktober 2008

I medfør af § 1, stk. 2

, § 3 a , § 4 og § 7, stk. 1, i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde , jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 13. marts 2006, samt § 4a og § 4b, stk. 1, i værnepligtsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, fastsættes:

§ 7

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Aflønning og andre ydelser

Værnepligtige, der er overført til civilt arbejde, før de har gennemført den første samlede tjeneste i forsvaret eller redningsberedskabet, modtager under tjenesten dagløn, kostpenge, hjemsendelsespenge og ved tjeneste i mere end 30 dage beklædningsgodtgørelse.

Stk 2. Satserne for aflønning og andre ydelser udgør pr. 1. april 2008 følgende beløb:

  1. 1) Dagløn: 149,01 kr.

  2. 2) Hjemsendelsespenge pr. dag: 17,91 kr.

  3. 3) Kostpenge pr. dag: 95,77 kr.

  4. 4) Beklædningsgodtgørelse ved tjeneste i mere end 30 dage (engangsbeløb): 1.076,00 kr.

Stk 3. Værnepligtige, der er overført til civilt arbejde, efter at de har gennemført den første samlede tjeneste i forsvaret eller redningsberedskabet, modtager under tjenesten godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste samt dækning af merudgifter ved fravær fra hjemmet efter de regler, der gælder for genindkaldte værnepligtige i forsvaret.

Stk 4. Dagløn og hjemsendelsespenge reguleres årligt pr. 1. april med samme gennemsnitlige reguleringsprocent som lønnen til værnepligtige i forsvaret. Kostpenge og beklædningsgodtgørelse reguleres årligt pr. 1. april på grundlag af Danmarks Statistiks månedsprisindeks for fødevarer og for beklædning og fodtøj.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her