Bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 27
Bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.
Bekendtgørelse nr. 1693 af 12. december 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 286 af 18. marts 2024I medfør af § 15 B og § 30, stk. 2, i byggeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som ændret ved lov nr. 734 af 8. juni 2018 og lov nr. 1560 af 12. december 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 12 i bekendtgørelse nr. 519 af 15. maj 2023 om Social- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang på bolig- og byggeområdet:
§ 27
Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et medlemsland, jf. § 2, nr. 2, i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer , og som ønsker at opnå certificering til midlertidigt eller lejlighedsvist at virke som statiker eller brandrådgiver efter denne bekendtgørelse, skal indgive en skriftlig ansøgning til certificeringsorganet, jf. § 5 .
Stk 2. Inden en person fra et andet medlemsland kan virke midlertidigt eller lejlighedsvist som certificeret statiker eller brandrådgiver efter denne bekendtgørelse, skal der ske anmeldelse til certificeringsorganet. Ansøgeren skal forny anmeldelsen hver 12. måned.
Stk 3. Såfremt der er væsentlig forskel mellem ansøgerens kvalifikationer og kompetencer og det, der kræves i Danmark i henhold til denne bekendtgørelse, skal certificeringsorganet give ansøgeren mulighed for at påvise, at vedkommende har erhvervet de manglende kvalifikationer og kompetencer.
Stk 4. Certificeringsorganet fastsætter procedurer for kontrol med personer, som virker midlertidigt eller lejlighedsvist som certificeret statiker eller brandrådgiver i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 28-37 med henblik på at sikre, at betingelserne for at virke som certificeret statiker eller brandrådgiver fortsat er opfyldt.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her