Bekendtgørelse om cannabismellemprodukter § 43
Bekendtgørelse om cannabismellemprodukter.
Bekendtgørelse nr. 1608 af 5. december 2025I medfør af § 5 , § 6, stk. 4 , § 7, stk. 9 , § 9, stk. 8 , § 10 , § 63, stk. 2 , og § 66, stk. 2, i lov nr. 1668 af 26. december 2017 om ordning med medicinsk cannabis , som ændret ved lov nr. 1519 af 18. december 2018, lov nr. 2392 af 14. december 2021 og lov nr. 439 af 6. maj 2025, fastsættes:
Kapitel 8. Fremstilling af cannabismellemprodukter
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 43
Et regionalt selskab oprettet med hjemmel i sundhedslovens § 78, stk. 3 , der ved længerevarende forsyningssvigt opnår tilladelse efter § 9, stk. 1, i lov om ordning med medicinsk cannabis , kan med Lægemiddelstyrelsens tilladelse overlade til andre (kontrakttagere) at udføre modtagelse af cannabisudgangsprodukter (herunder modtagekontrol), fremstilling af cannabismellemprodukter og lagerhold såfremt
1) kontrakttager har en dækkende tilladelse i henhold til § 9, stk. 1, i lov om ordning med medicinsk cannabis ,
2) der foreligger en skriftlig kontrakt mellem kontraktgiver og kontrakttager for hver opgave,
3) kontraktgivers og kontrakttagerens ansvarsområde klart fremgår af kontrakten,
4) det fremgår af kontrakten, at kontrakttager har pligt til at overholde denne bekendtgørelse,
5) det fremgår af kontrakten, at kontrakttager ikke kan overdrage udførelse af opgaver til tredjepart, og
6) det fremgår af kontrakten, at kontraktgiver skal frigive alle cannabismellemprodukter til salg eller distribution.
Stk 2. Lægemiddelstyrelsen skal oplyses om enhver ændring i kontraktforholdet mellem kontraktgiver og kontrakttager.
Stk 3. Kontraktgiver kan ikke udlægge frigivelse af et cannabismellemprodukt i kontrakt til andre efter stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her