Bekendtgørelse om bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber § 3

Bekendtgørelse om bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Bekendtgørelse nr. 587 af 26. maj 2025

I medfør af § 3, stk. 10, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

, jf. lovbekendtgørelse nr. 2067 af 12. november 2021, som ændret ved lov nr. 480 af 12. maj 2023, fastsættes:

§ 3

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ophør af bidragspligten

For de skadesforsikringsselskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1

, ophører bidragspligten efter § 2, stk. 1 , ved udgangen af det regnskabsår, hvor selskabet ophører med at drive virksomhed.

Stk 2. For de skadesforsikringsselskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 og 3

, ophører bidragspligten efter § 2, stk. 1 , ved udgangen af det regnskabsår, hvor selskabet ikke længere er anmeldt til at drive forsikringsvirksomhed i Danmark via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, eller på det tidspunkt, hvor Finanstilsynet forbyder selskabet at drive virksomhed i Danmark.

Stk 3. For de livsforsikringsselskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4

, ophører bidragspligten efter § 2, stk. 1 , ved udgangen af det regnskabsår, hvor selskabet ophører med at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

Stk 4. For de livsforsikringsselskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 og 6

, ophører bidragspligten efter § 2, stk. 1 , ved udgangen af det regnskabsår, hvor selskabet ikke længere er anmeldt til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, eller på det tidspunkt, hvor Finanstilsynet forbyder selskabet at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark.

Stk 5. Uanset stk. 1-4 ophører bidragspligten efter § 2, stk. 1

, ved udgangen af det regnskabsår, hvor Fondens formue udgør 300 mio. kr. fra indbetalte bidrag fra de forsikringstyper, som er nævnt i § 4, stk. 1 , 100 mio. kr. fra indbetalte bidrag fra motoransvarsforsikringer, jf. § 5, stk. 1 , og 200 mio. kr. fra indbetalte bidrag fra arbejdsulykkesforsikringer, herunder voldsskadeforsikringer tegnet som en udvidet del af arbejdsulykkesforsikringen, og selvstændigt tegnede voldsskadeforsikringer, jf. § 8, stk. 1 og 2 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her