Bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningerne efter barnets lov og lov om social service § 2
Bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningerne efter barnets lov og lov om social service.
Bekendtgørelse nr. 1468 af 5. december 2023I medfør af § 89, stk. 6, i barnets lov , lov nr. 721 af 13. juni 2023 og § 97, stk. 9, i lov om social service , jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023, fastsættes:
§ 2
En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. § 1, stk. 1 eller stk. 2 , har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunalbestyrelsen skal godkende og ansætte den udpegede person.
Stk 2. Efter § 97 i lov om social service kan kommunalbestyrelsen beslutte at tilbyde personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 2 , at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til ledsager, som de pågældende selv ansætter. Dette gælder også for personer, der bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet.
Stk 3. Udbetaling af et kontant tilskud til ledsagelse, jf. stk. 2 , forudsætter, at brugeren selv er i stand til at administrere ledsageordningen, herunder at ansætte ledsagerne og være ansvarlig for tilrettelæggelse af ordningen. Brugeren kan dog aftale med kommunalbestyrelsen, at kommunalbestyrelsen efter anvisning fra brugeren og med accept fra ledsageren udbetaler løn direkte til ledsageren og forestår skattetræk m.v.
Stk 4. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget tæt tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter § 1, stk. 1 eller 2 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her