Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten § 21

Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten.

Bekendtgørelse nr. 1672 af 8. december 2025

I medfør af § 14 i lov nr. 150 af 13. april 1983 om udenrigstjenesten

, som ændret ved lov nr. 753 af 2. juni 2015 og lov nr. 316 af 25. april 2018, fastsættes:

Kapitel 4. Fælles bestemmelser

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 21

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Bistand uden for repræsentationens åbningstid

Såfremt rekvirenten anmoder repræsentationen om at udføre en betalingspligtig ydelse omfattet af §§ 2-6

, uden for repræsentationens åbningstid for konsulære ydelser, og anmodningen kan imødekommes, betales timetakst på 1.230 kr. forhøjet med 50 pct. pr. påbegyndt time. For §§ 2-6 gælder denne betaling i stedet for gebyrerne. For øvrige ydelser i henhold til betalingsbekendtgørelsen, herunder kommercielle sager omfattet af § 9 og § 13 , forhøjes gebyret med 50 pct. Transporttiden, som repræsentationens medarbejder anvender for at kunne udføre en betalingspligtig ydelse uden for repræsentationens åbningstid for konsulære ydelser og kommercielle sager, indgår i timeberegningen. For udstedelse af provisoriske pas eller forlængelse af pas uden for repræsentationens åbningstid for konsulære ydelser fastsættes gebyr efter bestemmelsen i § 21, stk. 2 .

Stk 2. Ved udstedelse af et provisorisk pas eller forlængelse af pas uden for repræsentationens åbningstid for konsulære ydelser betales et gebyr på 2.870 kr. Transporttiden, som repræsentationsmedarbejderen anvender for at kunne udføre ydelsen, indgår i gebyret. Såfremt der i samme ekspedition udstedes flere provisoriske pas eller forlænges flere pas, betales gebyret på 2.870 kr. alene for den første udstedelse eller forlængelse. For efterfølgende udstedelser eller forlængelser betales gebyr efter § 2, stk. 1, nr. 1

, 2 og 3 , eller efter § 2, stk. 2 .

Stk 3. Såfremt rekvirenten anmoder repræsentationen om at udføre en betalingspligtig ydelse omfattet af §§ 2-6

, på repræsentationens officielle lukkedage, og anmodningen kan imødekommes, betales timetakst på 1.230 kr. forhøjet med 100 pct. pr. påbegyndt time. For §§ 2-6 gælder denne betaling i stedet for gebyrerne. For øvrige ydelser i henhold til betalingsbekendtgørelsen, herunder kommercielle sager omfattet af § 9 og § 13 , forhøjes betalingen med 100 pct. Transporttiden, som repræsentationens medarbejder anvender for at kunne udføre en betalingspligtig ydelse på repræsentationens officielle lukkedage, indgår i timeberegningen. For udstedelse af provisoriske pas eller forlængelse af pas på repræsentationens officielle lukkedage fastsættes gebyr efter bestemmelsen i § 21, stk. 4 .

Stk 4. Ved udstedelse af et provisorisk pas eller forlængelse af pas på repræsentationens officielle lukkedage betales et gebyr på 4.100 kr. Transporttiden, som repræsentationsmedarbejderen anvender for at kunne udføre ydelsen, indgår i gebyret. Såfremt der i samme ekspedition udstedes eller forlænges flere pas, betales gebyret på 4.100 kr. alene for den første udstedelse eller forlængelse. For efterfølgende udstedelser eller forlængelser betales gebyr efter § 2, stk. 1, nr. 1

, 2 og 3 , eller efter § 2, stk. 2 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her