Bekendtgørelse om betaling af udgifter til underhold mv. af asylansøgere m.fl. § 2
Bekendtgørelse om betaling af udgifter til underhold mv. af asylansøgere m.fl..
Bekendtgørelse nr. 107 af 3. februar 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 218 af 2. marts 2017, bekendtgørelse nr. 820 af 19. juni 2018, bekendtgørelse nr. 118 af 9. januar 2019, bekendtgørelse nr. 357 af 3. marts 2021, bekendtgørelse nr. 93 af 18. januar 2022, bekendtgørelse nr. 689 af 6. juni 2023, bekendtgørelse nr. 54 af 17. januar 2024, bekendtgørelse nr. 84 af 30. januar 2025 og bekendtgørelse nr. 44 af 14. januar 2026I medfør af § 42 a, stk. 13, i udlændingeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret ved lov nr. 102 af 3. februar 2016, fastsættes:
§ 2
Betaling af udgifter til eget og familiens underhold mv. og realisation af aktiver
Ved udgifter til underhold forstås i denne bekendtgørelse udgifter til indkvartering, bespisning i cafeteria på center med vederlagsfri bespisningsordning, nødvendige sundhedsmæssige ydelser samt udbetaling af kontante ydelser (grundydelse, forsørgertillæg, nedsat forsørgertillæg og tillægsydelse).
Stk 2. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på udlændinge omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2 , jf. dog stk. 3 .
Stk 3. Ved familie forstås i denne bekendtgørelse ægtefælle/samlever og mindreårige børn, der hører til den pågældende udlændings husstand.
Stk 4. Ved indkvarteringssted forstås i denne bekendtgørelse de i udlændingelovens § 42 a, stk. 5 , jf. § 42 a, stk. 4 , nævnte indkvarteringssteder.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her