Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt afholdelse af og varsling af ferie med ledighedsydelse § 1
Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt afholdelse af og varsling af ferie med ledighedsydelse.
Bekendtgørelse nr. 4 af 6. januar 2026I medfør af § 74 d, stk. 5 , § 74 e, stk. 8 og 9 , og § 109 a i lov om aktiv socialpolitik , jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1. Definitioner m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 1
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Lønindtægt:
a) Løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, herunder ferietillæg.
b) Løn, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, som er optjent ombord på skibe m.v. registeret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), jf. sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 .
2) Det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold: Den ansattes eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold og fastsat på baggrund af en overenskomst, herunder lokaloverenskomst eller en aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren.
3) Arbejde: Aktiviteter, som enten medfører indtægt, eller som efter sin art normalt medfører indtægt. Dette gælder også arbejde uden for normal arbejdstid og på helligdage.
4) Frivillige aktiviteter: Aktiviteter, som ikke medfører indtægt, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
5) Frivilligt ulønnet arbejde: Arbejde, som udføres ulønnet for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
6) Ferieår: Perioden, hvor retten til ferie med ledighedsydelse optjenes, og som løber fra den 1. september til og med den 31. august i det efterfølgende år.
7) Ferieafholdelsesperiode: Ferieåret og de efterfølgende fire måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang, dvs. i perioden fra 1. september til og med den 31. december det efterfølgende kalenderår.
Stk 2. Løn efter stk. 1, nr. 1, litra b , skal omregnes til bruttoløn efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her