Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud § 12
Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.
Bekendtgørelse nr. 584 af 25. juni 2026I medfør af § 139, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, fastsættes efter bemyndigelse:
§ 12
Lønloft Oplysninger fra arbejdsgiveren om indtægter der indgår i lønloftet
Det er arbejdsgiveren, som skal oplyse, hvad den fleksjobansatte ville få i løn, hvis den pågældende var ansat på fuld tid i samme stilling på ordinære vilkår. Dette udgør lønloftet i det konkrete fleksjob, jf. § 1, stk. 1, nr. 4 .
Stk 2. De oplysninger, der kan indgå i fastsættelsen af lønloftet, er bl.a.:
1) Lønnen for fuld tid.
2) Timelønnen uden nedsættelse på grund af nedsat arbejdsintensitet.
3) Resultatløn.
4) Arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, hvis den ansatte har en pensionsordning. Den ansattes andel af bidrag til en pensionsordning skal kun indgå i beregningen, hvis bidraget til pensionsordningen ikke er fratrukket den ansattes løn.
5) Fritvalgsordning og/eller søgnehelligdagskonto, herunder om de bliver udbetalt løbende eller efter anmodning fra den ansatte.
6) Faste tillæg.
7) Variable tillæg eller engangstillæg.
8) Genetillæg.
9) Tillæg for weekend, aften eller nattevagter, hvis den ansatte har vagter.
10) Bonusordninger.
11) Feriegodtgørelse, ferietillæg og feriedifference.
Stk 3. Kommunerne kan bl.a. få oplysninger, der skal indgå i lønloftet, på følgende måder:
1) Arbejdsgiveren oplyser om det samlede lønloft for en måned, 14-dage, pr. uge eller pr. time inkl. samtlige lønandele, som indgår i lønloftet, jf. stk. 2 .
2) Arbejdsgiveren oplyser om timeløn og eventuelle tillæg mv., som den ansatte er omfattet af, jf. stk. 2 .
3) Kommunen anvender den ansattes lønseddel fra arbejdsgiveren for at se, hvilke løn og tillæg mv., som den ansatte modtager i samlet løn.
Stk 4. Fritvalgsordning og/eller søgnehelligdagskonto, der udbetales løbende, vil indgå i opgørelsen af lønloftet hver måned. Fritvalgsordning og/eller søgnehelligdagskonto, der udbetales én eller flere gange årligt, vil alene indgå i opgørelsen af lønloftet for den måned, hvor fritvalgsordningen og/eller søgnehelligdagskontoen udbetales.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her