Bekendtgørelse om Banedanmarks opgaver og beføjelser § 5
Bekendtgørelse om Banedanmarks opgaver og beføjelser.
Bekendtgørelse nr. 855 af 19. juni 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 289 af 19. marts 2025I medfør af § 102, stk. 1 , § 112, stk. 1 , og § 113, stk. 1 og 4, i jernbaneloven , lov nr. 686 af 27. maj 2015, som ændret ved lov nr. 658 af 8. juni 2016, § 17, stk. 1 og 5, i lov om en Cityring , jf. lovbekendtgørelse nr. 1939 af 30. september 2021, § 24, stk. 3, i lov nr. 432 af 16. maj 2012 om Aarhus Letbane , § 15 stk. 1 og 3, i lov nr. 609 af 12. juni 2013 om elektrificering af jernbanen og § 20, stk. 5 , og § 21, stk. 7, i lov om letbane på Ring 3 , jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 12. marts 2023, og den ulovbestemte adgang til at delegere til en underordnet myndighed, fastsættes:
§ 5
Banedanmark varetager samordningsmekanismer efter artikel 7e i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2370 af 14. december 2016 om ændring af direktiv 2012/34/EU for så vidt angår åbning af markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen.
Stk 2. Banedanmark indkalder de til enhver tid godkendte infrastrukturforvaltere, der udøver virksomhed i landet samt eventuelle tilstødende infrastrukturforvaltere til Banedanmarks infrastruktur, de til enhver tid godkendte jernbanevirksomheder, der udfører jernbanetransport på disse net, trafikselskaberne iht. lov om trafikselskaber, der udfører jernbanetransport, Trafikstyrelsen og repræsentanter for brugerne af jernbanegodstransport og -passagertransport til samordning. Banedanmark inviterer endvidere Jernbanenævnet, som kan deltage med observatørstatus.
Stk 3. Samordningen vedrører som minimum følgende punkter:
1) ansøgernes behov i forbindelse med vedligeholdelse og udvikling af infrastrukturkapacitet,
2) indholdet af de brugerorienterede præstationsmål, der er indeholdt i de kontraktmæssige aftaler, der er omhandlet i artikel 30, og af de incitamenter, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, og gennemførelsen deraf,
3) indholdet og gennemførelsen af den netredegørelse, der er omhandlet i artikel 27,
4) spørgsmål om intermodalitet og interoperabilitet og
5) andre spørgsmål vedrørende betingelserne for adgang, brug af infrastrukturen og kvaliteten af infrastrukturforvalterens tjenester.
Stk 4. Banedanmark udarbejder og offentliggør retningslinjer for samordningen i samråd med interesserede parter. Samordningen som nævnt i stk. 1-3 finder sted mindst en gang årligt, og Banedanmark offentliggør på sit websted en oversigt over aktiviteter, der udføres i henhold til denne bestemmelse. Samordningen i henhold til denne bestemmelse berører ikke ansøgernes ret til at indgive klage til Jernbanenævnet og berører endvidere ikke Jernbanenævnets beføjelser som fastsat i jernbanelovens kapitel 16 og regler fastsat i medfør af reglerne i dette kapitel.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her